Kladdehæfte med Anne Marie Carl-Nielsens barndomserindringer

Kladdehæfte, 31 beskrevne sider, med Anne Marie Carl-Nielsens barndomserindringer. Fortællingen er i store træk bragt i flere bøger, men denne rummer flere informationer og er derfor interessant. Transskriberet af Per Seesko august 2010: Anne Marie Carl-Nielsen Erindringer: Nøgle: Kursiveret= Pers kommentarer ( )= Pers kommentarer Rødt= Overtregede ord, indskudte ord over eller under linjen, eller kommentarer til sådanne. Blåt= Indskudt tekst og markeringer, f.eks. [*] af indskud. ? Efter et ord markerer usikkerhed, har et bud ikke været muligt står ”ulæseligt”. Anne Marie Carl-Nielsens og Anne Marie Telmányis skrivefejl og (manglende) tegnsætning er respekteret. Nummererede sider: Side 1, Jeg blev født 1863 paa Thygesminde ved Kolding. Det var en svær Fødsel for min Mor, da hun (Over linjen: senere, overstreget: bagefter) fortalte mit hoved var saa stor. Jeg voksede op i en dejlig Egn, frodige Marker og Hegnene fulde af Roser og Hvidtjørn. Paa Vejene var der Vogterdrenge der vogtede Køer fra Sognet, og Jeg misundte dem at de kunde ligge ude hos Køerne og tegne dem i Stedet, for at skulle gaa i Skole. Min Far var Opdrætter af Faar og Kvæg. Han var en af de første der indførte de engelske Faar herhjemme (Overstreget: Vi børn havde) de var store og havde meget lang Uld som kun blev klippet én Gang om Aaret. Hvert Foraar blev store Flokke med Kvæg drevet ned Side 2, paa Marsken, hvor min Fader (Indsat fra linjen ovenover: bl. Andet) havde fædrene Jord. Naar saa Dyrene kom hjem om Efteraaret, husker (Over linjen: jeg) de var voxede og min Far gik rundt med mig og viste mig hvordan de havde udviklet sig. Vi Børn havde en lille Hest (Indsat fra linjen ovenover: en ungarsk Pony) som jævnligt slog os af men fra vi var 5 Aar lærte vi at ride. [* ”Indskud 1”], Vi havde en lykkelig Barndom Mine brødre var paa Kostskole og min Søster og jeg havde privat lærerinde men om Søndagen fik vi lov til at faa Daglejernes Børn op paa Gaardens og saa havde vi det meget fornøjeligt og det blev Venskab som er bevaret indtil i Dag. Min ældste Broder gik i skole Christiansfeld og var hjemme i Ferien. Saa havde jeg den sørgelige oplevelse at da Murene blev brækket ned og vores nye Gaard skulde bygges, var han gaaet og den yngre Broder gaaet derned for at se derpaa (X) (Indskudt: ”ulæseligt”) og han kom ind under en nedstyrtende Mur og blev dræbt. Jeg var netop kommet fra en Ridetur og saa ham blive baaret over Gaarden og saa min Mors Fortvivlelse og min Faders Sorg, (Overstreget: det gjorde et usan) naturligvis gjorde det et uudsletteligt Indtryk paa mig. Dette Indtryk har jeg senere udtrykt i et af mine første? Arbejder, Eigil Skallegrimson med sin Søns Lig. [Ny side ”Indskud 2”] Fortsættelse Vi skulde hver Dag gaa i Bad i Lillebælt og havde det meget morsomt med Naboens Børn og vores Lærerinde saa skulde vi lære og svømme hvilket vi blev meget perfekte i. Vi klædte os af under et vildt Æbletræ, det var vores Badehus og naar vi kom op af Vandet spiste vi vores Mellemmad. Ellers var det dyrene vi færdedes med. Jeg havde en lille Hare, hvis Mor var blevet dræbt af en Le den opfostrede jeg og den sov hos (mangler et ord?) om Natten og naar den ikke kunde komme op i Sengen saa kradsede den paa Sengen og hvæsede indtil vi tog den op, og saa lagde den sig paa Brystet af os og sov. Saa havde vi ogsaa et Pindsvin. Jeg kløede den under Maven og den var saa ivrig til at spise Grød, at den stak Hovedet ned [Ny side ”indskud 3”]helt op over Øjnene i Mælkegrøden men den var urolig om Natten, den gik Nattur og stod og skrubbede (Over linjen: sig) op ad væggen, den havde Lopper. Kunde den få fat i en Ende af Tapetet saa rev den til for at høre det knase, saa der fik vi ikke meget Søvn. Den havde vi alligevel i flere Aar, Peter hed den og den gik i Vinterhi. Saa havde vi ogsaa en Skruptudse der var min specielle Ven Den havde de klareste gule Øjne men den var saa bred og tyk som en stor Arbejdsnæve. Jeg samlede Fluer til den og byggede Hus for den, med Glasruder bagefter fik den en hel? Fede unge Tudser ned til sig; de boede i en Rundgang Ler, som stod endnu efter Gaardens Bygning. Saa kom Far forbi [Ny side ”Indskud 4”] ”I morgen skal vi fylde op og regulere her” Rimeligivs har Tudserne hørt det; da jeg kom den næste Dag var alle Tudserne væk, og min Far syntes det var ganske ubegribeligt; da havde jeg haft dem i 2 Aar. Min søster var i Modsætning til mig meget kvindelig og bestandig inde hos min Mor med Haandarbejde, hvorimod jeg elskede at være hos Dyrene og paa Markerne, hvor jeg kørte frem fra? Høstvognen Og da vi engang skulde ind med et læs, Stod jeg paa Hestene med et Ben paa hver Hest og i fuldt Trav, den ene tog et lille og den anden et stort Trin og saa lukkede (Over linjen: min) Mor Vinduet op? Og slog Hænderne sammen, og vi maatte ind og love ikke gøre det mer.(Overstreget: Det var) (Overstreget: Da vi var 12 Aar be) Jeg begyndte at modellere da vi var 12 Aar, jeg gravede Ler op i Køkkenhaven og den første Model jeg havde var et lille Lam jeg selv havde opdrættet og som maatte finde sig i at staa Model. Mine Forældre morede sig over Ligheden men da jeg siden ville lære noget saa blev det jo galt. Vi gik dengang i Skole sammen med Præstens Døtre og Præsten kom og viste mig et Hoved som en Dreng havde skaaret ud i Kridt et Hoved Side 3, af Frederik d. 7.nde – Jeg syntes ikke om det, jeg syntes saadan noget kunne jeg gøre bedre, (Over linjen: og) saa modellerede jeg Lammet. Min Moder maatte (Over linjen: ogsaa) sidde Model jeg prøvede at lave en Buste, den lignede for resten godt. Saa fik vi Besøg af en Forretningsven Hr Grimminger fra Rendsborg; han syntes der maatte ligge et talent, og bragte mig nogle modeller, jeg skulde modellere efter, og saa syntes han mine var mere levende en modellerne. Min Søster havde været et Aar i Kolding for at videreføre sine Kundskaber, og nu skulle jeg ogsaa have Lov til at komme ud – til Byen Slesvig paa en Snitteskole Side 4, Saa kom jeg derned og saa skrev min lærer bagefeter til Far at jeg havde afgjort Talent. Der var jeg tre Maaneder, mere fik jeg ikke Lov til, og da jeg ogsaa kom hjem, skulde jeg være huslig – Jeg sørgede og vilde jo saa gerne lære noget mere. Men det var der ikke Tale om. [* Her er markeret et indskud, men det overfor stående tekststykke (”Indskud 3”) passer ikke] Jeg husker at jeg en Jul, som Julegave bad, om jeg maatte komme til at lære noget rigtig. Nej, (overstreget: men) min Fader sagde, han vilde hverken give sin Datter eller sine Penge til noget han ikke vidste hvad det kunde blive til. [X Indskud, står i hele sidens margen: Og saa gav min Far mig en Lussing, og sa’ at nu skulde jeg høre op med det Plageri. Det er den eneste Lussing, min Far nogen Sinde har givet mig] Jeg maatte trøste mig med at modellere i Ny og Næ et Hoved i Stalden, og naar saa Dyrlægen Side 5, kom, vilde jeg have besked om hvordan dyrene var bygget og hele Organismen (Overstreget: var) samlet i Dyrene [* Ikke overensstemmelse mellem Indskudsmarkering i hovedteksten, og markering der indleder indskudsteksten ”indskud 5” (o), der står på følgende side] Dyrlæge Hansen fik Interesse for mig og beskrev mig Dyrets Konstruktion; jeg vilde jo vide hvordan Bovbladet sad paa en Ko. Bagefter forærede han mig nogle Hesteben som han havde dissikeret paa Landbohøjskolen, og disse Ben har fulgt mig og været mig til stor Hjælp og hænger hernede? Paa min væg endnu. [Her fortsættes med indskuddet fra siden overfor side 7. Et skøn, da der ingen markering er i teksten.] Jeg skulde ogsaa lære at lave Ost og kærne Smør. Jo men saa (Under linjen: en Dag) overraskede min Mor mig i at jeg stod og modellerede Krager i Smør. Jeg havde nemlig en Tam Krage, der sad paa min Skulder naar jeg red (Overstreget: Bedste) Mor syntes ikke om det med Kragerne i Smøret. Min Far kom en Dag og sa’ ”mine Kalve dør, det er min Hovedindtægt kan En af Jer hjælpe med at maale af til dem?” Saa passede jeg Kalvene i to Vintre og det gik meget nøjagtigt til, jeg elskede disse Dyr. Jeg slap Kalvene ud i Middagstiden og saa bissede? Vi rundt i Halmstakkene og rundt om Gaarden. Kalvene blev raske og det var morsomt senere at se dem komme hjem fra Marsken. Vi havde 42 Kalve og de fik 3 Gange Mælk Morgen Middag Aften I øvrigt maatte jeg trøste mig med nogle Rideture, ogsaa paa en Hingst vi havde, som jeg lærte at sige Goddag og knæle ned. Men det forbød min Far mig. En Hest maatte ikke? Faa Mærker paa Knæene. Omsider forbarmede min Mor sig over mig og da jeg havde faaet at vide at en Bekendt af mig (Over linjen: Bygningsinspektør Vinstrup) med sin Hustru skulde over til København., fik jeg Lov til af min Moder at tage (Overstreget: med dem til København.) derover for hendes sammensparede Æggepenge. Det gik saadan til, jeg havde taget Mod til mig og var gaaet til ham (Over linjen: Vinstrup) og vist ham Side 6, mine Ting og fortalt at jeg havde saadan Lyst til at faa noget lært, og da han nu skulde til København med sin Kone sagde han jeg skulde komme over medens han var der. (Overstreget: Nu gik min Fader ind paa at jeg maate faa et Prøve Aar) Jeg kom altsaa til København og opsøgte Bygningsinspektør Vinstrup der boede paa 3 Hjorte. Han tog mig paa en Sporvogn, vi havde jo aldrig set en Sporvogn, og kørte gennem hele København. Med mig, og det var en stor oplevelse. Saa tog han mig med herned i Bissens Atelier og spurgte Bissen om han vilde tage mig som Elev. (Overstreget: Han Bi) Jeg var meget spændt Side 7, men Bissen svarede, han tog ikke? Kvinder, for det blev aldrig til noget med dem, de giftede sig. Jeg vendte meget skuffet tilbage og hvad nu? Men saa gik Vinstrup med mig til Prf. Saabye hvor jeg blev Elev. (Overstreget: Men) først skulde jeg dog 3 Maanneder paa Tegneskole. Det var Kleins Tegneskole for Kvinder. Men da det gik langsomt der, kunde jeg snart indse, at jeg ikke derfra paa saa kort Tid kunde vise, om jeg havde Talent, og jeg gik derfor ud til Prf. Saabye og bad om at blive Elev (Overstreget: der). Han var en udmærket Lærer. Den første Vinter modellerede Side 8, jeg en Buste som blev optaget paa Charlottenborg og dermed havde jeg bevist Retten til at fortsætte. [333)] Prf Saabye skrev til mine Forældre at jeg havde afgjort Talent (Overstreget: da) 2 Aar efter (Delvist overstreget og over linjen, svært læseligt: først ”havde”, så ”fik jeg”?) Neuhaus Præmie for ”Thor med Midgaardsormen” som er lavet i Saabyes Atelier. [På siden overfor, muligvis et igen afbrudt indskud: Saa i Feri] I Ferierne kom jeg jo hjem og vi var da meget lystige, min Søster (Indsat fra linjen ovenover: der ogsaa havde været derovre) og nogle Unge der læste til Student i København fulgtes i København fulgtes i Toget og vi sad og spillede Kort, og mærkeligt nok sad Carl Nielsen dengang i samme Vogn og misundte os at vi havde det saa morsomt. Da vi kom hjem havde vi ungt Gilde og da Degnen var med udbragte han en Skaal for mig som den, der havde Side 9, vundet en stor Præmie (Neuhaus) og dermed var jeg fastslaaet i Bevidstheden hjemme. Nu gik det løs med at modellere Dyr. Det var Hingste og Tyre og Kalve. [†] den første jeg modellerede var en Ko med sin Kalv jeg havde den næsten færdig, den stod i Laden Saa kom de kørende med et Læs og jeg var der ikke, det hele blev væltet, dog Kalven (Over linjen: reddede) jeg (Overstreget: har) jeg (Overstreget: endnu) (Indsat fra linjen ovenover: Den var i ”ulæseligt”) Det er den pattende Kalv. Jeg var fortvivlet. I 1886-87 modellerede jeg mine Kalve, den ene klør sig bag Øret, den anden krummer sig sammen og slikker sig. Da havde jeg Voks og det kunde jeg jo tage med paa Marken – En Dag blev jeg saa fortvivlet over jeg kunde ikke faa dem til at staa, at da min Søster kom med Kaffen, smed jeg (overstreget: Kalven) min Figur henad Marken men saa skammede min Søster mig ud og jeg tog fat igen. Den ene Kalv tog mig 3 Maaneder men Side 10, den anden lavede jeg paa en Maaned – jeg kunde jo ikke faa dem til at staa i Stilling og maatte vente taalmodig paa dem, men saa kravlede jeg ind over Gærdet paa Naboens Mark hvor jeg vidste de havde Lus (Over Linjen: paa Kalvene), saa samlede dem og satte paa vore Kalve og saa skal jeg love for, saa kløede de sig. Saa kom Stillingen, men da fik jeg Skænd af min Far – ”det lignede ikke noget at sætte Lus paa hans Dyr” – Og vi maatte give ham Ret. – Folk som saa mig gaa efter Kalvene fra, Morgen til Aften og Morgen til Aften [Sic], troede jeg havde en Skrue løs og de undrede sig over jeg ellers var meget fornuftig Side 11, at snakke med. For at modellere dem havde jeg faaet en død Kalv foræret, den disikerede jeg, og havde den liggende i Kalk – (Overstreget: alt sammen) for at se hvordan Musklerne bevægede sig. Det Studie? Har vist sig at være meget lærerigt (Overstreget: for mig i senere Tider. [X] Kalvene blev udstillede paa Charlottenborg 1887, og den ene (Over linjen: der slikkede sig) blev købt af Kunstforeningen for 700 Kr. og da sa’ min Far ” ja se det er mere end hvad jeg kan faa for mine Kalve!” I 1889 gik jeg en Fodtur sammen med Hr og Fru Slott Møller igennem Vendsyssel og de kom siden til Thygesminde hvor Fru Slott Møller gjorde Studier til sin Niels Ebbesen, og han? Malede et portræt af mig som Tandlæge Bramsen havde bestilt Det var det berygtede Portræt med Guldhaaret som var udstillet paa Side 12, den Frie Udstilling. I 1889 rejste jeg paa Studierejse til Paris. Pengene laante jeg hos Købmand ”Navn” retrospektiv.) [Måske som en forklaring på det alenestående ”retrospektiv”, står på siden overfor et indskud] 1887 var en meget smuk retrospektiv Udst. Af Købke, Eckersberg Saa var der en Fest ”ulæseligt” I 1887 var en (Overstreget: Verdensudstilling i en) stor Udstilling som blev afholdt i en Bygning som laa hvor nu Raadhuset ligger. Det var meget morsomt, for min Lærer paa Snitteskolen kom herop og han havde set mine Kalve og syntes det var det bedste paa Udstillingen. Det var for mig ellers en smuk og lærerig udstilling. Ogsaa Carl Jacobsen havde lavet den franske [*] Degas og Rodin bl.a. Udstilling af Malerkunst paa Raadhuspladsen ogsaa denne var meget lærerig for os. C. Jacobsen havde inviteret alle de franske Kunstnere der var heroppe til en Udflugt til Fredensborg hvor vi var med [X] Jeg var dengang meget begejstret for Ingres hans Ting var med paa Udst. Ogsaa Rodin gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Side 13, I 1888 rejste paa egne velfortjente Penge (Over Linjen: 600 Kr Neuhaus) til Paris over Holland Belgien sammen med Agnes Lunn. Vi begyndte med at komme til Groningen, som ligger i Nordholland og der oplevede jeg at se tre drenge med deres store Træsko i Vandpytterne, de mødte tre unge friske Hollænderinder med Kyser paa Hovedet og (Over linjen: ligesom de mødte dem) saa satte de en Træskofod? Paa hver af deres Maver med de rene hvide Forklæder paa. Tænk nu! – Bagefter sov jeg i et Hotel som havde Vinduer ud mod Markedspladsen hvor der gik tre Damp Karuseller med hver sin Melodi. Det blev siden til Carl Nielsens Markedscene i Aladdin! – Saa kom vi til (Overstreget: Amsterdam og) Haag hvor jeg saa Potters Dyrebilleder for første Gang. Og saa tænkte jeg saadan som han har Luften de indaander, med i Billedet, saadan vilde jeg ogsaa lave Dyr. Og det har jeg prøvet paa. At man skulde mærke, naar de stod i en Kløvermark. Rembrandt var jeg meget betaget af mest maaske Side 14, af ”Skrædderlauget” og saa Nattevagten.. I Belgien (Overstreget: saa vi Museet i Bryssel) saa vi i Gand Van Eick og Memling begge dejlige Malere I Bryssel saa vi paa Musseet mange Billedhuggere? Bl.a. Meunier og de gamle belgiske Billedhuggere og ogsaa de nyere var gode…… …………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………… Saa kom jeg til Paris og der var jo meget at se. Det første var Udstillingen Salonen paa 3000 numre, og her saa jeg for anden (Overstreget: første) gang Rodins Buster og Figurer og jeg tænkte, det var en utrolig Dygtighed og tillige Aandrighed hvormed de var gjort. Saa rejste Agnes L. hjem og jeg blev alene tilbage. I Louvre var jeg især betaget af de italienske Billeder – og saa Slaverne af Mihel Angelo, som jeg (Overstreget: slet) ikke kunde løs Side 15, rive mig fra. Formen fuldendt stor og mægtig. Mennesket og Fremstilling af Mennesket er det betydeligste i Kunst. – Saa traf jeg to Malerinder hjemmefra, Frk David og Sophie Holten. (Overstreget: Med dem) Vi mødtes gerne paa Frk Davids Atelier og der snakkede vi om Kunst og gik op i det. Sophie Holten malede dengang Strindberg (Overstreget: det Billede hang længe hos Kom senere til Stockholm Museum) [x] Jeg havde betinget mig at købe det men Stockholm Museet kom imellem og der hænger det nu Jeg traf (”Ulæseligt”, måske ”&”?) paa Strindberg men syntes ikke om ham han forekom mig hovmodig. Jeg trak mig imidlertid hurtigt ud af Kredsen og passede mig selv. Senere traf jeg Willumsen dernede og han og jeg prøvede at brænde Keramik i min Kakkelovn. Vi stak et Rør gennem Vinduet og fyrede godt i Saa kom Værtinden og var højst forbavset og forfærdet saa maatte vi holde op en tidlang, men vi havde dog faaet nogle Side 16, morsomme Brændinger ud af ler. Det var Willumsens første Forsøg med Keramik. Ny hånd, Anne Marie Telmányi?: Min Moder modellerede et Hoved af Willumsen og det skulde brændes imidlertid havde hun truffet Far i den skandinaviske Forening Hun havde forinden hørt hans lille Suite i København. I Tivoli og været meget begejstret derfor. Malerinden Frk.Dohlmann sagde da hun omtalte det: ”Ja Carl Nielsen er ikke noget for Dem en lille Mand? Med store Øjne og Københavnske Vittigheder - . Men det skulde alligevel blive anderledes, da Mor traf Far. Han blev Side 17, meget betaget af hendes friske lyse Stemme naar hun sang de smaa Malkeviser (Over linjen: paa sin) den djærve jyske Maade. . Ja og saa hendes dejlige lyse Haar, der laa som en Guldkrone? Paa Hovedet. De rejste (Over linjen: holdt) saa Bryllup i Paris og rejste sammen til Italien! Far var paa det Anckerske Legat og det var Smaat med Pengene de skrev hjem men min Morfar syntes aldeles ikke om det Giftermaal og blev ved at skrive at Mor skulde komme hjem. Side 18, imidlertid tog de til Florentz hvor de søgte et Par Værelser med Klaver. Hvor Forbavsede blev de ikke da der i en Port stod et Opslag med ”Camere (Overstreget: con) due (Skrevet oven i ”due”: 2) Piano”- Men skuffelsen kom jo hurtigt 2 Piano betød blot 2den Sal. De gaar nu rundt paa Museer og er begge meget optagne af Botticelli i det hele taget af de dejlige tidlige italienske Ting. Her? Af Michel Angelo begge er (Overstreget: de sikk?) saa levende og aabne forad? . Men det bliver varmt og Pengene slipper op de beslutter at rejse hjem til Mors Far og Mor paa Thygesminde Mødet mellem Morfar og Far var nok? Ret? Køligt men da Morfar snart forstod og kendte Fars uforfærdethed, (Overstreget: han forsøgte) hurtigt at ride en vild Plag til, og var overhovedet hjælpsom med alt i (”ulæseligt”) Side 19, og hurtig og adræt. De kom begge til at holde meget af ”Papa” og ”Mama” som de senere hedder i alle Breve fra den Tid. Saa 9 december 1891 fødes Deres første Barn min Søster Irmelin der blev en Fryd uden lige! Det var i Nyhavn Nr 5 paa Kvisten og der fortælles, at de var saa fattige at Barnevogn var der ikke Raad til, men det gjorde ingenting, Mor bar min Søster rundt paa sin sunde friske jyske Arm, og de tog hende med overalt (”ulæseligt”) de kom hen til Venner. Da Daaben skulde gaa for sig og? Alle Vennerne skulde komme gik Mor paa Torvet og hentede nogle store gylden? Hvidkålshoder der blev sat store lys i dem og (”ulæseligt”) paa det lange Bord Side 20, Og de festede og morede sig paa Kvisten i Nyhavn. Det var alle Fars Venner fra Kapellet og Mors fra Udstillingen den frie Udst. Brødrene Skovgaard Susette Holten Elise Konstantin Hansen Agnes Lunn Dagmar Borup Arkitekten Jensen Klint