Brev fra Irmellin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi. "Firenze d. 25.4-49. Mandag/ Min egen kære Søsse! Tak for dit Kort,/som jeg fik lige inden vi rejste fra Rom./ ellers har jeg kun hørt én Gang fra Frk./ Andersen og saa dit første Brev, som jeg/ var saa glad for; men forhaabentlig har/ I det alle godt. Nu glæder jeg mig til/ at se dig, og haaber du kommer ind til/ mig til Frokost om Mandagen; idag 8/ Dage. Nu i Eftermiddag regner det for/ første Gang. Jeg har taget mig en lille/ Lur, og vi har faaet The op. Vi bor altsaa/ her i Quizzisana, med den skønneste Udsigt/ over (?), Ponte Vecchio og San Miniato./ Det er det første jeg ser, naar vi om Morgenen/ smækker Skodderne op. Det første jeg saa,/ lige da vi ankom var Fru Lunge (?) og hendes/ Mand, ligesaadan første Gang vi var i/ Peterskirken. De saa begge saa søde og raske/ ud, senere har jeg ikke set dem; men da vi// bruger os godt og er ude fra Morgen til/ Aften, er det jo ikke saa mærkeligt. -/Igaar var det Lorenzo il Magnificos 500 Aars/ Fødselsdag. I den Anledning var Byen i Fest./ Skønne gamle Flag, Brokadestæpper ud over/ Vinduer og Balkoner og om Formiddagen, stor/ Procession af Riddere til Hest, og i gamle Plade-/rustninger og Mængder af Folk i de gamle/ Dragter fra den Tid. Desuden en stor Baare/ som de bar ind i Palazzo Medici med store/ Kranse og Baanddekorationer. Desuden et helt/ Optog af Repræsentanter fra andre italienske/ Byer, som var rejst hertil for at hædre hans/ Minde. Vi var kommet op at staa paa et/ Stentrin og saa det Hele i al sin Pragt./ Dagen gik med Musik og Taler og Feststemning/ over alt, og du kan ikke tænke dig det/ skønne Syn, da Palazzo Vecchio om Aftenen/ blev illumineret med blafrende Fakler ud af/ Vinduer, oppe i Murkronerne og helt op til den/ øverste Spids af Taarnet. - - I Formiddags// var vi ovre paa den anden Side og/ saa Massaccio og (?) FrescerM herligt./ Men paa det lille Torv uden for den ene/ Kirke gik 2 lurvede smaa halvgamle Lasse-/roner og spillede, den ene paa Harmonika,/ den anden paa en lille Trompet. De frydede/ mig langt ind i Sjælen og jeg kan høre dem/ for mig endnu. Det var saamænd o, Sole mio./ Men den lille med Trompeten spillede den med/ en Sødme - Krusseduller og Falbelader, ligesom/ den dygtigste Trapezkunstner, men Melodien/ - altsaa Trapezen var hele Tiden det bærende,/ og han greb dem i rette Øjeblik og paa/ den eleganteste Maade. -/ Her er saa dejligt i Florentz, og vi er/ som sagt meget glade for Stedet hvor vi/ bor. Værtinder lutter italiensk Ivrighed,/ lille og højbarmet, med fyrige elskværdige/ Øjne og en Tale, som styrter afsted over/ Stok og Sten, ogsaa naar hun taler// engelsk paa italiensk Facon./ Jeg prøver paa at tænke over alt det/ forskellige man oplever i Kunstens Verden./ Noget af de allerstørstes uhyre Magt over/ en, tror jeg nok lilgger i den uhyre Koncen-/tration i Opgavernes Gennemførelse. Intet Øjeblik/ skrider der ud, hverken i Komposition eller/ Farve. Opgaven er, trods det at den jo/ ofte har krævet Aar, gennemført som i eet/ Aandedrag. Det ser man f.Eks. I Peruginos/ store Forsfestelse i Klostret S. Madalone dei Pazzi,/ i Michelangelos sikstinske Loft, i David, ja/ i flere andre selvfølgelig. Det er naturligvis/ kun en Del af det der skal til - men jeg/ tror dog ogsaa, at det er en af de vigtigste Ting i de dejlige Portrætter af Raphael og/ (?) i Pitti. - Naa vi maa/ snakkes ved naar jeg kommer hjem, min/ lille elskede Søster. - det glæder mig saadan/ at du er godt i Gang og jeg kommer snart/ ud og ser hvad du har lavet. Hils Kamma/ og hav det godt. Din/ Irmelin/ Egger beder mig sende Hilsen." Fundet uden nummer ved revision august 2016.