Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi.
"Damgaard d 6te August 1916/ God Søndagmorgen kære Søsse!/ Jeg er nu lige kommet op, Mar-/grethe kom Kl ½8 med The paa/ Sengen og saa drak vi The sam-/men. I Gaar Aftes da jeg kom/ hjem fra Turen til H.B. sagde/ hun nemlig at jeg skulde ligge/ længe. Det var jo en lang Tur,/ vi cyklede begge Veje og gik/ rundt i halvtredje Time og saa/ paa Anstalten. Det var ganske// umaadeligt interessant at se. Der/ er jo Børn og Voksne i alle mu-/lige Grader af Abnormitet; men/ alle er de glade og har hver deres/ Pligter som de gør. Jeg er glad/ over at H B bor hos Holms - / de gør saadan et rart Indtryk,/ og saa er han jo dog udenfor/ selve Anstalten. Vi havde sagt/ at vi vilde helst komme og tage/ ham i Arbejdet, saa vi kom/ jo og saa ham midt i det hele.// Hvor er han dog en sød Dreng H.B./ Jeg var ligefrem saa bedrøvet da/ jeg skulde køre og vi skiltes, at/ han nu skulde derhen alene./ Men man kan jo ikke være/ noget rigtigt for ham hjemme,/ og det trænger han jo saadan til./ Far og jeg talte saa meget om/ ham paa Hjemturen. Han tænker og/ raissonerer saa meget som man/ slet ikke tænker. Jeg vil se/ at komme derned en Gang til// inden jeg tager herfra. Vi traf/ nemlig heller ikke Gartneren. H B havde/ jo været ude og hjælpe med Høsten/ hos Onkel Povl, han havde tabt/ 6 [pund?] og saa daarlig ud og rystede/ saa meget paa Hænderne, saa/ vi blev enige med Holms om, at han/ hellere maa blive der og ikke/ tage ud til dem igen naar Korn-/høsten kommer, for det havde Onkel/ Povl foreslaaet. Men han har vir-/kelig ikke godt af det, det gaar/ ham paa Nerverne; sig det til Mor.// I Nat drømte jeg saadan om/ dig, lille kære Søsse. Jeg vil/ fortælle dig det, for jeg haaber ikke/ der er det mindste om det. Hele/ Tiden havde jeg drømt om dig og/ det gik ud paa det samme, men/ tydeligt husker jeg kun noget af det./ Vi kørte i en Landauer i en mørk/ Skov med meget opblødte Veje./ Du havde en mægtig Kuffert som/ hele Tiden sprang op fordi den/ var overfyldt; og du tumlede med// den og dig selv og faldt af ustandse-/ligt og du blev magrere og elen-/digere og tumlede ud af Vognen/ igen og kom op paa Bukken og/ vilde saa derfra rulle baglænds ned/ i Vognen, men trillede ved Siden/ af; og du kom op, uden Graad/ eller noget, men blev bare saa/ mager. Og hele Tiden ønskede/ jeg at holde dig, knuge dig fast/ i mine Arme saa der kom Ro/ paa dig; ja du kan ikke tæn-//ke dig hvor jeg led under den/ Drøm. - men heldigvis det/ er jo en Drøm. Nu ønsker jeg/ snart at komme hjem for rigtig/ at se hvordan I har det,/ du og Mor. Og jeg maa hjem/ og arbejder. Peder Møller var her/ og jeg sang for dem. Og alle var/ de forbavsede; ja endogsaa Frk/ Thygesen blev ved at tale om det/ til Margrethe. Og P.M. sagde at// min Stemme havde den Klang som/ rigtig vil passe til "Carmen". Ja/ hvad siger du - det er jo svært at/ vide; men det er morsomt alligevel./ Jeg tænker mere og mere paa det/ Udtryk "ung og lovende"; men maa/ tage sig selv rigtig i Singadusen./ Tænk, tænk dog bare hvor mange/ Mennesker der har været "unge og love-/de", maaske meget/ mere end nogen af os - og som ikke/ er blevet til noget, fordi de har/ splittet sig ud i Smaastumper./ Aa, det er mig saa klart, man maa/ koncentrere sig med Ro - Naa nok/ om det, min søde lille Søster, lad mig høre [skrevet på siden: lidt fra dig. Hils de andre to og Misserne/ fra Irmelin]"
Dertil kuvert påskrevet: "Malerinden Frk Søs Carl-Nielsen / Frederiksholms Kanal 28/ København B"
Fundet uden nummer ved revision november 2016.
