Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med kuvert stemplet: 27.2.11. Adresseret til: "Miss Anne-Marie Carl-Nielsen/ 43-45 Harley Street/ London W." "Fastelavnsmandag 27-2-1911/ Kæreste lille søde Søsse!/ Aa du synes vistnok at/ jeg er en rigtig væmmelig Søs-/ter at jeg ikke skriver oftere/ til dig, og det kunde du ogsaa/ have Ret i, hvis det ikke var/ at jeg tænkte saa tidt paa/ dig. Du ved ikke hvor jeg dog/ længes efter dig nu, jo mere/ Tiden nærmer sig for din Hjem-/komst, og vi skal rigtig/ snakke sammen, aa jeg synes - / altid at vi to kan snakke/ saa godt sammen om vore// Planer; og vi skal rigtig ud-/vikle det hele for hinanden; for naar man rigig, rigtig/ vil saa kan man godt blive/ saa dygtig man selv har/ Lyst til. Og vi to skal nu/ blive dygtige, hver paa sit Om-/raade. Hvor skal det dog blive/ dejligt at snakke med dig./ Man faar ligesom et videre/ Blik og Luft under Vingerne/ af at tale sammen. Aa hvor/ jeg dog længes - efter dig; jeg/ kommer helt til at brænde i// i Kinderne af at tænke paa/ dig og det nær forestaaende/ Gensyn, for der er ikke saa/ længe igen; kun godt en Maaned./ Du skrev sidst at du synes at/ jeg var saa underlig fjern/ og mystisk saadan har jeg/ ogsaa haft det med dig/ men efter at Mor er kommet/ hjem er det ligesom du er/ meget nærmere igen. Du maa/ slet ikke tro at der er Spor/ af Forandring ved mig siden/ du rejste hverken i indre eller/ ydre Ting. Jeg kender maaske// nok en hel Del flere Mennesker,/ men det er ikke nogen som/ har nogen saadan speciel Be-/tydning for mig, selv om jeg/ synes godt om mange. I Gaar/ havde Ingrid og Ejvind Møller/ Fest inde i Deres Villa, havde/ du været hjemme skulde du/ ogsaa have været der. Hvis/ vi havde nogen Dragt at tage paa [?] lille/ italienske som klæder mig rigtig/ nydeligt. De havde arrangeret/ det som er en italiensk Fest// 5/ med Vin i Flaske med Kurve-/fletning og Masser af Druer og/ gyldne Appelsiner og en Harmo-/nikamand, til hvis yndelige Toner/ vi traadte Dandsen, og rigtig/ Punch der brændte og imporivisere-/de [?] og Digte og godt/ Humør. Det hele var forfærde-/ligt morsomt. Og jeg dansede/ utroligt meget. Jeg kom først/ i Seng Kl. 6½ om Morgenen/ og har derfor sovet til i/ Dag Kl 2. Du kan nok se/ at min Skrift er temmelig// umulig. Jeg skulde hilse dig/ meget baade fra Eva og Ing-/rid. Eva er utrolig koket/ hun bliver værre og værre. Og/ saa har hun et falsk Smil/ som hun sommetider lader gaa/ over et ganske alvorligt Ansigt./ Torsdag d. 9ende Marts skal der/ være Karneval i Studenter-/foreningen. Jeg skal med og saa/ har jeg faaet Lov til først/at faa nogen Kamerater og/ Studenterbekendtskaber med/ hjem først og spise til Aften./ Jeg glæder mig meget til det/ og haaber nok at more mig godt.// Gid du dog var her saa du/ kunde komme med og more dig./ Det er morsomt en Gang i-/mellem selv om man skal/ passe paa ikke at gøre for/ meget ud af det. Synge,/ synge, det er dog det dejligste/ paa Jorden, selvom jeg for/ Tiden er en farlig Idiot til/ det. Men jeg kan lære det./ Bare jeg dog kunde saa meget/ til du kommer hjem at/ du kunde høre noget. Men/ jeg skal sige dig at jeg er// jo begyndt helt forfra og/ kunde slet ikke bruge noget/ af det Fru L.C. har lært mig./ Og med Hensyn til min Stem-/mes Størrelse er jeg slet ikke/ bekymret mere. For blot man/ lære at faa alt til svinge/ med Benbygningen i en og den/ sammenpressede Luft i Lungerne/ saa har man en stor/ Stemme. Det kan du godt/ forstaa, ikke. At det ligesom/ ved et Klaver og en Violin/ gælder om at have en Kasse/ som frembringer saa mange/ Svingninger som muligt. Saa// 9/kommer den store Tone som/ høres overalt. Og det skal jeg/ lære og kan forhaabentlig ogsaa/ lære. Og jeg tror paa Talvi-/slan (?) er meget dygtig. Men/ du kan jo forstaa at det/ tar Tid at lære det, for der/ er saa mange 1000 Ting/ som griber ind i hinanden./ Og de kan saa let forstyrre/ hinanden. Det er jo akkurat/ det samme med Malning, en/ lille Ting kan godt forstyrre/ meget og drage andre Ting med/ sig som derved ogsaa bliver// gale. Men der er meget inte-/ressant. Vi har jo Fastelavn/ nu og H.B. er herovre paa Besøg. Han er rigtig sød, men lov-/lig sejg af sin Alder og næbbet/ overfor mig; den lille Slyngel./ Far mangler nu ikke saa meget/ i helt at være færdig med/ sin Symphonie; han skriver paa/ fjerde Sats. Den bliver storar-/tet. Vi har det alle sammen/ godt ellers. Knudsen rejser paa/ Fredag til Mentona ned til/ Frk Thygesen. Det lykkelige/ Menneske. Jeg skriver meget/ snart igen. Kys fra din/ Irmelin." Fundet uden nummer ved revision september 2017.