Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi
Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi. "13-12-1910/ Kæreste lille søde Søs! Mange, mange Tak for din/ Fødselsdagshilsen; hvor blev/ jeg dog glad for dit Brev,/ rigtig saa kærligt det var./ Jeg kunde da mærke af/ det at du virkelig holder/ af mig og saa det aldeles/ yndige Fotografi, hvor kan/ du sagtens at du kan gaa/ og se paa Originalerne til/ alle de herlige Billeder. Har/ Frk Stockmarr nu faaet talt// med Miss Wood om alle/ de Ting der laa dig paa/ Sinde og er du nu glad og/ dit Sind lettet. Vælg dig nu/ det Billede du synes aller-/bedst om og kopier det. Det/ at komme til at male igen/ maa jo næsten virke som et/ Glas - dejligt friskt Kildevand/ ovenpaa en Mængde fine engelske/ Chokolader. Synes du ikke./ Men for resten, mens jeg husker/ det, saa har Mor sagt at/ hun ikke paa nogen Maade/ forærer noget som helst af det// du tegner eller maler derovre;/ slet ikke noget, husk det/ nu. Mor vil absolut blive/ vred. Pas især paa naar/ du skilles med nogen at/ du saa ikke i Afskedens/ Bevægelse lader dig forliste./ Hvis du har foræret noget/ væk, skriv det saa. Altsaa/ som sagt pas nu godt paa/ det; og hvis du er ligeved det/ saa tænk i rette Øjeblik/ paa et Par vrede Øjne. Men/ for nu at gaa over til// noget andet, saa har jeg/ vist rent glemt at fortælle/ dig at Gyde Knudsen fra/ Fredericia og Lars Knudsen er/ blevet gift. Det har staaet/ paa længe og allerede i/ deres Ungdom har de været/ forelskede og nu har de langt/ om længe faaet hinanden/ og foreløbig er de straalende/ glade og lykkelige. Vi er/ sjælden blevet saa forbavset/ som da vi hørte det; men/ Moster har maaske skrevet/ det til dig allerede. Nu maa/ jeg slutte for i Aften, men// [skrevet på siden over flere sider] i Morgen skriver jeg videre. Jeg skal nem-/lig ind til Böbs Koncert, den er i Aften; jeg// skal skrive og fortælle dig hvordan det er/ gaaet i Morgen tidlig. Et Godnatkys fra din/ Irmelin" Fundet uden nummer ved revision september 2017.
ID: | CNM/2017/0035 |
---|---|
Produktion: | 1910-12-13 - 1910-12-13 |
Mål: | højde: 17 centimeter x bredde: 13 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | CC BY-SA |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | CNM/2017/0035-i156581 |
---|