Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi

Brev fra Irmelin Eggert Møller til Anne Marie Telmányi med tilhørende kuvert. Stemplet: "Hellerau 2.2.14" Adresseret til: "Hovhwohlgeborene/Frl. Søs Carl-Nielsen/ Vodrofsvej 53/ Dänemark Kopenhagen" "Hellerau d. 1ste Febr. 1914./ Kære lille Søsse! Gem Brevet./ Ja, jeg troede jo næsten/ at du havde glemt mig;/ men det ved jeg jo dog/ at du ikke har. Det er/ nu dejligt Foraar. Solen/skinner lige ind paa mig/ og der flyver en stor Flok/ skræppende Krager netop/ forbi. Og Børnestemmer/ lyder lige ind til mig, - / rigtig Foraar. Og saa/ blæser Zephyr frisk duftende/ henover det brune Græs. Sy-// du ikke at Zephyr klinger/ saa dejligt friskt. Men maa-/ske er det kun i Dag det/ er Foraar. Jeg føler mig saa/ dejlig mild til Mode i Dag/ de andre tror vist at jeg/ er træt i Dag, for jeg vil/ hellere være alene; naar jeg/ er sammen med Rudzker og/ Hela og Troelstra og dem./ saa kommer der altid saa/ meget saadan lidt ophidsende./ Man føler at Hela dirrer,/ og det gør mig nervøs og saa/ er der saa meget der skal// foretages og foregaa; for Tiden/ trætter det mig lidt, fordi/ jeg er lidt træt; men jeg/ holder jo lige saa meget af/ dem for det; men jeg vil/ helst gaa ud og lade Vin-/den blæse frisk omkring/ Halsen og Kinderne./ - Om et Øjeblik/ kommer Xenia og henter/ mig for hun skal ind til/ Dresden og jeg skal til v./ Seidlinz i dag. I Aften kære/ Barn mødes vi igen./ God Aften kære Søsse; nu/ sidder jeg i min blaa// Kimono og tænker paa dig;/ hvor dejligt det dog er at/ du har kunnet løbe paa/ Skøjter saa meget, hils/ Titte og Lykke og dem alle./ Jeg er saa spændt paa/ hvad der nu vil ske efter/ Rungs Død; naar du ved/ noget, saa skriv det ende-/ligt, for du kan jo tænke/ at jeg vil saa gerne være/ lidt med i hvad der fore-/gaar hjemme. - Nu for Tiden/ er jeg lidt træt, og rolig/ til Mode. Men jeg har/ i den sidste Tid gennemgaaet// 5/ gennemgaaet saa underlig/ mange Kriser. Alt sammen/ naturligvis paa Grund/ af O. Du ved jo at/ jeg skrev paa et Kort/ til ham sammen med D./ B. [Dagmar Borup] og jeg ventede og vente-/de at der skulde ske no-/get; men intet. Og saa/ har jeg jo tænkt og / tænkt hvordan han har/ kunnet opfatte det og der er/ jo saa mange Mulig-/heder at jeg til sidst var/ lige ved at skrive til ham.// men du skal ikke være ban-/ge, jeg gjorde det ikke./ Jeg skal jo være stolt./ Vidste vidste jeg dog blot/ én Ting; om han holder af/ mig eller ikke mere - / Maaske han har forstaaet/ mit Kort som var ganske/ formelt paa en Maade,/ som om jeg vilde stille/ mig paa en ligegyldig Fod/ med ham. Jeg havde saadan/ Lyst til at sende ham nogen/ Blomster i en lille Æske/ uden noget videre; bare som// et lille Livstegn. Aa nej - / men det gaar vel heller/ ikke. Forleden Aften læste/ jeg et af de gamle Breve/ for første Gang igen og jeg/ maatte saadan græde. Men/ hvorfor skriver jeg alt det til/ dig. Nu er jeg dog ganske/ rolig. Du skal ikke tro/ at jeg har gaaet omkring/ som en Skygge altid og / ingen Ting sagt, tvertimod/ var jeg sommetider saa/ kaad og vild i Humør at/ mine nærmeste hernede/ undrede sig over hvad jeg/ havde. Sværg mig til kære/ Søs, at du aldrig lader nogen/ af mine Breve ligge fremme/ saa nogen der maaske gaar/ og ordner Breve skulde finde/ dem og tilfældig se hvad/ der staar. Kære lille søde/ Barn, hvor holder jeg dog/ meget af dig. Hvornaar mon/ vi ses igen. Godnat, God-/nat, nu skal jeg hen/ og knirke og vende mig/ i Sengen til jeg falder i/ Søvn. Et Kys fra Irmelin/ ogsaa til Maren H.B. og/ lille Far. V. Seidlitz's er/ meget søde imod mig." Fundet uden nummer ved revision september 2017.