Eventyrmanuskript: "Historien om en Moder"
Manuskriptet til 'Historien om en Moder'. Andet foldede ark ud af to. Renskrift. I følge Andersens almanak den 8. november 1847 blev eventyret og tre øvrige på dette tidspunkt skrevet inden for tre dage. Andersen fik ideen på gaden og nedskrev det i sin lejlighed på hjørnet af Dronningens Tværgade og Store Kongensgade 49, 2. sal (nu nedrevet). Eventyret blev trykt i 'Nye Eventyr, Andet Bind, Anden Samling', (BFN533), der udkom 4. marts 1848 og kostede 32 skilling. I manuskriptet er historien udformet som en drøm, som moderen har ved barnets vugge. Det fremgår af den overstregede afslutning: "[Og hun bøiede sit Hoved ned i sit Skjød]. – Da rørte hendes Mund ved Barnets Mund, det laae der i en sød sund Søvn; og Solen skinnede paa Kinderne, saa at de saa røde ud, og da Moderen saa rundt om, sad hun i sin lille Stue; Lærken i Buret sang, som om den følte at Foraaret vilde komme; og Døden var ikke [i] Stuen. Moderen foldede sine Hænder, tænkte paa Dødens Huus, paa Barnets Fremtid og sagde igjen: Guds Villie ske!'”
ID: | HCA/1948/3-0002 |
---|---|
Ophavsmand: | Andersen, H. C. |
Produktion: | 1848 - 1848 |
Mål: | højde: 27 centimeter x bredde: 225 centimeter |
Materiale: | Papir |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | HCA/1948/3-0002-i75554 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.