Min Herre
Stolende paa Deres Godhed skriver jeg Dem til. – Hr. Professor Guldberg glæder mig med at sikkert enhver vil bidrage lidet til min Lykke, da jeg skal besidde Talent. – Jeg sender Dem derfor et lille Digt, som jeg har vovet at forfatte. De vil undskylde mig da jeg ikkun er ca 15½ Aar.
Hans Christian Andersen.
S.T.
Til
Hr. Nic. Fred. Sev. Grundtvig
Kronprinsessegaden No 402
Kjøbenhavn
Digtet
Kunstens Tempel ser jeg i det fjerne
mellem Klipper midt i Havets Skjød
did det er jeg iler, o! så gjerne
at jeg glemmer Skibbrud og hver Nød.
Ej mig skrækker disse Vrag jeg skuer
dem den vilde Bølge leger med
thi alt længe i mit Hjerte luer
Haabet om at naa hin kjære Bred.
Lad og Mangen strande paa dens Klipper
andre synke skuffende af Haab
i mit Hjerte, dog den Trøst ei glipper
at og Mangen bønhørt ser sit Raab.
Naaer jeg Breden, jeg ved Klippen tager
ud igjen mig aldrig Bølgen slaaer
heller ej dens hvide Skum bedrager
saa jeg tror, alt fast paa Landet staaer. –
Jeg de bratte klipper vil bestige,
ser jeg da Thalias Tempel nær
Ingen er da, selv blandt lykkelige
lykkelig som jeg, nei! Ingen meer,
hvis i Helligdommen dybt at trænge
naadeligt Gudinden under mig
har thi saligt jeg jo levet længe
om end snart mit Livslys slukker sig.
