Brev fra H.C. Andersen til N.F.S. Grundtvig

Min Herre Stolende paa Deres Godhed skriver jeg Dem til. – Hr. Professor Guldberg glæder mig med at sikkert enhver vil bidrage lidet til min Lykke, da jeg skal besidde Talent. – Jeg sender Dem derfor et lille Digt, som jeg har vovet at forfatte. De vil undskylde mig da jeg ikkun er ca 15½ Aar. Hans Christian Andersen. S.T. Til Hr. Nic. Fred. Sev. Grundtvig Kronprinsessegaden No 402 Kjøbenhavn Digtet Kunstens Tempel ser jeg i det fjerne mellem Klipper midt i Havets Skjød did det er jeg iler, o! så gjerne at jeg glemmer Skibbrud og hver Nød. Ej mig skrækker disse Vrag jeg skuer dem den vilde Bølge leger med thi alt længe i mit Hjerte luer Haabet om at naa hin kjære Bred. Lad og Mangen strande paa dens Klipper andre synke skuffende af Haab i mit Hjerte, dog den Trøst ei glipper at og Mangen bønhørt ser sit Raab. Naaer jeg Breden, jeg ved Klippen tager ud igjen mig aldrig Bølgen slaaer heller ej dens hvide Skum bedrager saa jeg tror, alt fast paa Landet staaer. – Jeg de bratte klipper vil bestige, ser jeg da Thalias Tempel nær Ingen er da, selv blandt lykkelige lykkelig som jeg, nei! Ingen meer, hvis i Helligdommen dybt at trænge naadeligt Gudinden under mig har thi saligt jeg jo levet længe om end snart mit Livslys slukker sig.