Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (27/07-1871)

Jønkøping den 27 Juli 1871 Kjære Fru Melchior! Det er i Dag Torsdag; jeg er ikke hos Dem og Deres, jeg er i Jønkøping. Det var en løierlig Begyndelse paa Reisen, det at ville Eet og at gjøre et Andet. Nu skal De høre om Farten. Jeg maatte da vente halvanden Time paa Banegaarden før Toget gik; ved Sorgenfri kom Grev Holck ind i Vognen til mig, De veed at han for Øieblikket er Kavaleer hos Kongen af Grækenland, han fortalte mig en Deel Smukt og Godt om den unge Regent, og jeg bad om at blive bragt i venlig Erindring. I Helsingør tog jeg ind i Hotellet som eies af Briggs og fik et daarligt Værelse ud til en smal Gade, det var det eneste, sagde de, der var at erholde; jeg var meget utilfreds og længtes efter mine to friske, lyse Stuer paa "Rolighed", med Skuet ud over Sundet. Regnen skyllede ned om Natten, i Morgenstunden var det godt Veir, men der truede med Tordenbyger, saa at jeg opgav at tage til Hellebæk, det jeg havde tænkt paa. Jeg gik da Klokken 10 om Formiddagen med Dampskib til Helsingborg, Sundet var opfyldt med Skibe, det lille Fartøi slingrede i Strøm og for Vind; Dagen forud, da jeg ikke gik til Malmø, havde Søen sat saa store Bølger, at Vandet sprøitede over Rækværket i Havnen, fortalte Capitainen mig. Vi kom i Land, men før jeg naaede Banegaarden fik jeg en Tordenbyge, saa mine Støvler bleve gjennemblødte og jeg maatte faae Tørt om Fødderne i selve Ventesalen. Klokken var kun halv elleve og før eet gik ikke Toget. Den ene Regnbyge fulgte den anden, jeg kunde saaledes ikke gaae ud og maatte der sidde halvtredie Time og vente. De seer hele Reisen har været et rigt Liv i Ventesalene. Toget gik meget langsomt, og først ved Eslöf kom jeg i Hurtigtoget fra Malmø til Jønkøping hvor vi indtraf iaftes lidt efter Klokken 10. Jeg var i Vogn med to Amerikanere, den ene havde sin unge Frue med, de bleve meget glade ved, ud paa Reisen, at erfare hvem jeg var. Underveis kom en ældre adelig Dame ind i Vognen, hun kjendte mig fra Stockholm sagde hun og var saa varm i Udtalelse om mine Skrifter at hun blev ubillig mod Dickens. Ved Säfsiö-Stationen overraskedes jeg ved at see en Broder til Fru Henriques, han spurgte meget til sin Søster og hele Familien. Kongen af Sverrig kom ogsaa forbi paa samme Station, han skulde til Bæckaskog. Jeg havde telegrapheret til Jønkøping om at faae et rigtigt godt Værelse med en god Udsigt og jeg har faaet et saadant med heel Sallon tæt ved til mit eget Brug. Jeg har en storartet Udsigt over Vettern. Kysten fortoner ganske blaalig, det Hele gjør Indtryk af et skotsk Landskab. Jeg bliver her til imorgen og, vil Gud, er jeg da før Aften i Gøtheborg. Idag har jeg sovet til Klokken 8, er meget træt og har Hovedpine. Endnu har jeg ikke været ude, mit første Hverv, min første Fornøielse, her, er, at skrive dette lille Brev, som jeg tænker naaer til Dem imorgen. Jeg haaber at jeg under Opholdet i Gøtheborg faaer en lille Skrivelse fra Dem; jeg skriver derfra naar jeg har været der et Par Dage og veed hvorledes jeg lægger min Reiseplan. Jeg haaber at Enden bliver bedre end Begyndelsen, thi ellers maa jeg nok kalde den nye Bog, (som jeg ikke skriver) "Livet i Ventesalene". Hils nu paa det kjærligste Deres Mand og Børn, siig til Frøken Anna at hun ikke maa sidde i Træk, at hun skal tage noget Mere over sig. De vil hilse Blochs, Lunds og alle Torsdags-Gjæster og gode Venner. I det jeg slutter Brevet, regner det igjen, en stor Tordenbyge hænger over Søen. Her er ganske eensomt; ogsaa i Hotellet er jeg Een af de Faae som er bleven tilbage efter at Toget imorges foer afsted. Lev vel! inderlig Tak for Deres Hjertens Godhed mod Deres taknemlige H.C. Andersen