Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (28/05-1871)

Pintse Søndag 28 Mai 1871. Kjære Fru Melchior! Det er Pintse-Morgen, deilig Solskins Dag, alle Frugttræerne i Blomster, som var der faldet Snee paa de grønne Grene! min Tanke er imidlertid paa det livlige "Rolighed", der er nu De og Deres fløttet ud; maaskee staaer De i dette Øieblik og pynter Glas og Vaser med Blomster, venter kjære Venner i Besøg, eller læser gode Breve fra Vestindien. Her paa Basnæs er omtrent hele Herskabet kjørt til Kirke, dog ikke til Gaardens Kirke men til Capellet paa Holsteinborg hvor nok Præsten mere tiltaler dem. Jeg sidder ved Skrivningen af dette Brev og naar det er sluttet vil jeg begynde min Vandring i Haven; jeg vil forsøge at føre Dem med. Først maa vi over en Bro, som ligner, i det mindre, Marmorbroen ved Christiansborg, og vi staae i Haven paa en grøn Plet med Frugttræer, hvor der, en stor Deel af Dagen, spilles Croquet! endnu en Voldgrav skiller Haven fra Stranden; vandre vi nu til Høire komme vi forbi Gartnerens Huus der er bygget som de landlige Schweiserhuse og mellem Bede med Asparges og andre Kjøkkensager naaer man ind i en høi gammel Alee der begrændser en Skovgrund fra gammel Tid, hvor Alt voxer som det kan og vil! her er en heel Fugleverden, Rogger, Krager og Allikker omkredse de høie Træer, der ere besatte med Reder som var der tabt Gjødningsbanker paa alle Grene, det er nu ikke noget smukt Billede, men sandt og herfra har jeg Motivet til Hønsegrethes Skov-Omgivelse; gaaer man fra Gaarden hen til Venstre kommer man i "Anlæget", en skovgroet Mosegrund, hvor De finder i hele sin Udstrækning Hønsegrethes to Etages Hønsehuus, hvor "gamle Hønse-Cathrine" passer Kalkuner, Ænder og Høns mens en stor Hund ideligt bjæffer uden for Hundehuset; herfra kommer man til Stranden og om man vil ud af den til Mark og Skov, saavel Gran-Plantage, som Bøgeskov.- Jeg har begyndt paa en lille Historie om "Tante Tandpine" men den groer lidt langsomt! Imidlertid har jeg endeligt læst Paludan Müllers "Ivar Lykkes Historie", første Deel, som allerede udkom 1866, den forekom mig bedre end sit Rygte, derimod er anden Deel, som jeg har begyndt paa, usand og kun mærkelig ved at en Digter som Paludan Müller vil lave saadan en Bog og udgive den, jeg læser neppe anden Deel ud. Efterretningerne fra Paris overvælde mig! det er som en forfærdelig Drøm, en Vandalisme af Landets egne Børn! de ulykkelige brave Familier som færdes i al den Forfærdelighed. Gud veed hvormange der leve af de Enkelte jeg har kjendt der, eller af de unge Mænd som besøgte Danmark. Mon Deres Gjæst Genevay er mellem Levende eller Døde. - Menneskenes Dage er snart talte. Jeg tænker i den senere Tid ret ofte paa, hvorlænge mon jeg endnu har at leve, og faaer da med Eet en mægtig Lyst til at tumle mig endnu lidt i denne Verden. I Sommer bliver det dog vistnok stille Dage. Fra Munch, som nu boer for en Tid i min forrige Leilighed i Tordenskjoldsgade, fik jeg nyligt Brev, han foreslaaer mig at komme til Kristiania og boe hos ham, men komme i Juni, da han ved Maanedens Udgang reiser med sin Kone og lille Datter høiere nordpaa; Bjørnson er ogsaa borte og jeg har derfor svaret at jeg ikke kom, ja rimeligviis slet ikke besøgte Norge i denne Sommer. I Juni er Deres Sølvbryllupsfest, Juni lyser frem for mig med smukke Dage paa "Rolighed" og senere tager jeg Bestemmelse om "at være eller ikke være" Resten af Sommeren i Danmark. Forleden fik jeg et venligt Brev fra den danske Konsul i de amerikanske Veststater, en Hr Rambusch, hvem jeg ikke personligt kjender, han skriver at Aviserne derovre melde min Ankomst og beder mig dog endeligt komme til Veststaterne hvor jeg skal have saa mange Venner og at jeg da vil boe hos ham. Jeg kommer naturligviis ikke! Var jeg tredive Aar yngre, saa reiste jeg maaskee, uagtet jeg skal over det umaadelige Hav, der har slugt flere af mine Venner. Deres Mand læser maaskee dette Brev, jeg skriver derfor ikke i Dag til ham, uagtet jeg særligt burde, for ret at takke ham for al hans sædvanlige Opmærksomhed og Godhed mod mig; jeg fik saa særdeles snart hans engelske Gjengivelse af mit Brev til lille Mary Livingstone og dertil et velsignet hjerteligt [overstreget: Brev] Skrivelse fra ham. Min inderligste tak vil han modtage. I Dag har jeg en Forudfornemmelse af at jeg faaer Brev fra Dem, kjære Fru Melchior, uagtet jeg tør ikke vente det, da der ikke er hengaaet saa lang Tid siden De skrev, desuden har De været i stor Travlhed i disse Dage med Indflytningen paa "Rolighed". Hvorledes lever mit Bøgetræ der? hvorledes have mine Cacter det? Frøken Louise og Frøken Sophie have begge faaet Brev fra mig; Hilsener har jeg sendt til Børnene, den kjære Carl vil tilgive at jeg har ladet ham glide ind under den Benævnelse, jeg vil derfor tage den adopterede Søn Hr Hägg med, som har Skæg paa Hagen, saa falder det Stødende bort. Hils alle kjære! Børn og Børnebørn, Blochs, den fortræffelige Frue "som fæster", dernæst den trofaste kjære Tante Jette, som nok nu er ude i sin landlige Gaard. - Deres Datter, Fru Johanne, ligesom ogsaa Henriques ere vel nu ogsaa fra Byen. Theatret lukkes om et Par Dage; Varmen er vel allerede slem derinde. Gaderne blive tomme, især, tænker jeg mig, i disse Pintsedage, der lyse saa solvarme og lokke Folk ud paa Dampskibe og i Banetog for at nikke til Skoven og al dens Deilighed. - Naar De nu, efter at have læst dette, ikke korte Epistel, uddeler mine Hilsner, da glem ikke Jomfruen, ikke heller Husets Folk, som jeg Alle glæder mig til at gjensee, men særligt Sølvbryllupsparret! om to Dage begynder jo Sølvbryllups Maaneden. Deres taknemlig hengivne H.C. Andersen