Fra B.S. Ingemann til H.C. Andersen. 1
Sorøe Juleaften 1835.
Kjære Andersen!
Tak for det venlige Brev 2 og de smaa nydelige Eventyr! denne 2den Deel af Deres Børneeventyr har ret glædet mig; her er neppe 2 Ord, som jeg kunde ønske borte* - Alt er Liv, sand barnlig Følelse, Naivitet Humor og Lune; her kan jeg aldeles uforstyrret følge den lille Barnephantasie, som er fløiet ud af Deres Hjerte med Barnetidens lille uskyldige Trylleverden - ja saaledes var det jeg vilde have Børne-Eventyrene; og har De mere af det Slags, saa glæd os med det! Min Kone takker Dem ogsaa hjertelig for Gaven.** Jeg skulde ikke have den, kunde jeg nok vide, fordi jeg havde været saa slem mod deres Halvsødskende i 1ste Deel men troe mig, Heelsødskende ere de virkelig ikke fra Gemyttets og Godmodighedens Side, som netop her synes mig en Hovedsag. Det glæder mig, at De med Deres Pinie-Natur saa lykkelig overvintrer i Aar i det poetiske Conservations-Huus. Er en saadan Vinter da ikke meget bedre, selv end den deiligste italienske Sommer, naar man i lutter ydre Deilighed smelter hen i Naturen og bliver til en Blomst, der glæder sig ihjel uden Frugt? I Syden lever man Poesien op, her lever man den ind i sig og ud i Verden igjen. Det har baade vi selv og Andre langt bedre af. Den nye Roman 3 glæder jeg mig til; bliver den saa god som “Improvisatoren” forlanger jeg den ikke bedre. Naar jeg i det Hele tænker paa det Standpunct, hvorpaa De nu er kommet, og som upaatvivlelig er Deres rette Vei, seer jeg med hjertelig Glæde, hvad jeg altid ventede at Genien 4 ] i Dem har fundet Rede i sig selv og behøver ikke at spørge Professorerne, om den flyver. Gjør den det, som jeg seer, alligevel, er det nu vel kun en gammel Vane, og den lader sig vel neppe forstyrre ved Svaret, naar det ikke er altfor ukjærligt og vrantent; dog det er kun at befrygte hos en Konstdommer, og ham læser de neppe for. Rhyge skal være saa fortræffelig i S o c r a t e s 5 , og Balletten W a l d e m a r 6 saa fortrinlig - lykkelige Kjøbenhavnere som kan see Sligt! De spørger om, naar jeg kommer med noget Nyt, og vilde vel helst have en gammel Skomager 7 igjen; det er mig kjært at hiin Gamle dog har fundet gode Venner hist og her; men at hans Familie er død for længe siden har han nok selv fortalt Dem. Skjøndt jeg nu ikke forhaster mig, og gjerne vilde have Tiden lidt meer poetisk, inden jeg befatter mig med at dække op for den, ligger jeg dog ikke paa den lade Side i Vinter, og gjør maaskee en lille Udflugt med den første Svale. En Glædelig Juul og et lykkeligt nyt Aar, kjære Andersen, glem ikke at besøge os til Sommer, men ikke saa akavet som sidst. De [veed] vi holde meget af den langbenede Fugl; det er ingen Stork, men en “rigtig” Svane.
Deres hjertelig hengivne Ingemann
* de eneste ere peen og ækel et Par Steder ** hun er isærdeleshed forelsket i den lille nydelige Tommelise
[Udskrift:] S:T. Hr Litteratus H:C: Andersen i K i ø b e n h a v n Nyhavn Charlottenborgsiden No 280. 2den Sal. frit
