Brev til H.C. Andersen fra Jonna Stampe (24/07-1863)

Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen Christinelund d. 24de Juli 63. Kjæreste Andersen! Det glæder mig af Deres Brev til Moder at see, at De har det godt og at denne Sommer gaaer godt for Dem, i hyggelige Hjem, mellem gode Mennesker. Jeg kan ikke sige Dem, hvormegen Glæde jeg havde af Deres Besög herude, og med hvormegen Fornöielse jeg tænker paa, at De nok gjentager det, da De jo sagde, at De befandt Dem vel hos os. Det var saa morsomt og forfriskende at høre Dem fortælle om Spanien, at høre Bogen derom, alt som den blev til, og see det Hele oplivet ved Billeder. Uendelige morsomme vare Deres Fortællinger fra de mange morsomme Scener De har oplevet, og det var kjært for mig at høre Dem tale om vore fælles Kjære og see, at De forstod Mange af dem saa smukt. Börnene holder jo af mange Grunde af Dem, og Henriks gamle Fölelse er jo vendt tilbage, saa han var saa glad for at have Dem her, og morede sig saa godt derved. Fröken Ancker kan ikke noksom paaskjönne Deres nydelige Opmærksomhed imod hende; og det hænder mig endnu, at jeg faaer Taksigelser af de Folk, som traf Dem her; saavelsom der ere Andre, der lade mig vide at "de aldrig have seet Andersen eller hørt ham læse, men at det skal være saa uhyre morsomt.'" Min Svoger Christian kan slet ikke forvinde, at De har været her inden han kom og önsker saameget at De kom igjen; i ham har De en stor Beundrer. Min Svigermoder spörger mig, om De ikke har talt om at komme til hende. ? De seer altsaa, kjære Ven! at De er velanbefalet i vor Erindring og paaskjönnet af os. Livet gaaer sin vante, jevne Gang for os, med et stille mildt Lys skinnende over os. Henrik er som sædvanlig, trolig i sin Dont; Börnene skulle nu snart have Ferie, hvortil de glæde sig, de nyde Somren, skjöndt den er kold, og Frugterne, skjöndt de neppe ere modne. Charlotte Bournonville har været her i 8te Dage, hun var meget elskværdig og livlig, sang udmærket, meget og utrætteligt; desværre var Veiret daarligt mens hun var her. Moder er her endnu, men tager destoværre snart bort; hun er Gudskelov flink og i sit gode, gemytlige Humeur. Paa Nysøe have de ikke mange Gjæster, dog ventes Prof. Höyen og Kone nu. Om Familien derude skriver sagtens Moder; der er ikke meget at melde. Fröken Raben fortalte mig, at hun skulle have været sammen med Dem paa Glorup, men at hun frygtede for at det ikke vilde Iykkes, at De traf sammen. Af Deres Brev at dömme, maae jeg næsten troe, at det ikke er bleven Tilfældet. Naar De skriver, som jeg nok haaber De gjör, saa fortæl mig lidt om Grevinde Frijs, jeg har lidt skjult Interesse for hende. ? Min Svigerfader talte om Kjærnerne fra Dem, som vare blevne meget store Planter, men ikke endnu havde sat Frugt. Han havde gjemt nogle Kjærner til næste Aar. Lad mig høre lidt fra Dem, kjære Andersen! og fortæl mig naar De tænker paa at udgive Deres Bog. Fortæl mig ogsaa lidt om Deres fremtidige Planer, jeg holder saameget af at vide lidt Besked om mine Venner. Og at jeg er Dem en rigtig god Ven, troer jeg nok De stoler paa. Deres hengivne Jonna Stampe. På bagsiden af det foldede ark desuden brev fra Ingeborg: Christinelund 24 Juli Min kjære gamle (ancien), non vieu/Ven! Det er rart at høre lidt fra Dem, det er saa længe siden, jeg talte med Dem, jeg synes jo nok at vi var bleve lidt adskilte, siden vores søde Fader døde og hans Huus, ikke meer samle os Alle men vi maa passe paa at det ikke udvikler sig for meget, og at vi dog holde sammen ikke alene i Hjerterne, for det gjør vi jo, men ogsaa i vore ydre Forhold, thi det gjør og endeel til Sagen, man vænne sig saa til ikke at see hinanden og det er ikke rigtigt; jeg haaber at De til Vinter ikke opgiver Rosenvænget, skjønt det er noget langt borte. Jeg er nu hos Jonna og har det rart, næste Uge rejser jeg med Guds Hjælp hjem. Christian Stampe beklager meget, at han ikke traf Dem, han holder saa meget af Dem. Jeg har hørt i dag fra min Mand, at Malle Drewsen skal ligge for Døden; det gjør mig meget ondt, men maaskee det ikke er saa slemt, som det lyuder. Jeg skal hilse Dem fra Henrik. Der er vist lidt stilfærdigt i Rosenvænget nu; Linds ere ogsaa paa Landet. Det er kjedeligt at vores Sommer, som begyndte ssaaa smukt, nu er blevet kold og blæsende, jeg havde haabet paa en god Sommer, men det bliver [der] nok ikke noget af. Levv vel Kjære Ven, Gid De maa have det godt! Deres trofaste Ingeborg.