Brev til H.C. Andersen fra Jonna Stampe (26/11-1872)

Brev fra Jonna Stampe til H.C. Andersen d. 26de November 72. Min kjære Ven! At De ikke kom til mig i Sommer, gjorde mig meget ondt, og jeg faaer ikke Ro før De lover mig, at komme til os til Sommer, saasnart De begynder paa Deres Udflugter ? er her end smaat (som De veed) imod de andre Steder De besøger, saa er her dog vel nok saa gode Venner, at De kan overse dette. Og det vilde nu være mig saa kjært at see Dem i mit lljem igjen, at de maa gjøre det for min Skyid. Henrik sagde at han ikke havde seet Dem i Theatret de Par Dage han var i Byen, deraf sluttede jeg at De ikke var rigtig rask, og ved at spørge Moder derom, erfarede jeg, at De i den senere Tid heller ikke er rask. Jeg forstod Moder, som om De var nerveus, men dog tog ud (til Collins), saa De ligger altsaa ikke, men tager heller ikke saa meget ud som De pleier. Hvad er det der feiler Dem? kan De ikke skrive lidt til mig og fortælle mig om hvordan Dagen gaaer for Dem, og hvordan De idethele føler Dem. Naar man er fraværende trænger man dobbelt til at følge med hvordan det gaaer Ens Venner. Denne November?Maaned har været en styg Maaned for os herude. Lille Jeanina har ? som De vel veed ? havt Typhus; nu er hun Gudskelov! i god Bedring, saa vi have al Grund til at være inderlig taknemlige, men det har dog været en trang Tid, og endnu see vi lngen uden Lægen. Og saa har al den Nød, som har rammet Landet, ogsaa været os saa nær, at vi baade have hørt og seet dens mange grumme Følger. Det fyider Luften og Stemningen saa underligt med trange Tanker, som ikke løftes af et sludfuldt Veir eller en ensom Sygestue. De løftes kun ved Tanken om at være bleven skaanet, da Sygdommen dog godt kunde have været haardere mod mit Barn og grebet videre om sig, Gud sparer os saa ofte, mens Han dog viser at Xlan kunde hjemsøge os, og denne store Fader?Kjærlighed løfter os op over de mange Smaating, som ellers faae for stor Magt over os. Henrik tænker paa at reise lidt ud hen paa Vinteren; til Byen vil han ikke, og i Længden bliver det ensomme Landliv loviig ensomt, saa om Gud vil! vilde han reise sidst i Februar over Paris til det sydlige Frankrig, til Pyrenæerne, maaskee et lille Kig ind i Spanien, og saa igjen tilbage over Paris hjem. Jeg er kun bange for at der skal være lidt koldt dernede i Marts?Maaned, men han mener af Reise?Bøgerne at skjønne, at der just er tilpas. Han studerer ivrigt Kort og Reisebøger, for at være ordentlig forberedt. Det er ham en stor Morskab saaledes at sætte sig ind i Reisen, jeg haaber ogsaa for hans Skyid, at den skal blive til Alvor, han tager to af Døttrene med; vi maa dele os lidt, da vi er saa Mange. Han havde stor Lyst til at tale med Dem om disse Steder, og hvis De er rask naar han næste Gang kommer til Byen, søger han vist Raad og Op:ysr.ing hos Dem. ~li Andre, som i" e reise med, tage sagtens til Byen imcns dc Andre ere borte, paa et Hotel eller Sligt, ganske sSillc uden at gjøre Huus, blot for at see gode Venner og nyde lidt af Byens Fornøielser. Nu vilde jeg ønske at jeg snart maatte høre fra Dem, min kjære gamle Ven! og at De vilde fortælle mig om Dem selv, ligesom jeg her har fyidt Brevet med Beretninger om os. Lev vel og Gud glæde Dem! Deres gamle Veninde Jonna Stampe.