Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (27/06-1868)

Altona den 27 Juni 1868. Kjære Fru Melchior! De har i Dag atter forundt mig et Brev! som altid, et velsignet Brev! hvor er De dog god! hvor er De trofast mod Deres Venner; til Brevet sluttede sig, som Ramme om et kjært Billede, Tilskrifter fra de kjære Yngere i Kredsen. Vil De ret takke Frøken Kjellerup, hun er god som hun er ssmuk, takke Deres egne elskværdige Døttre, Fru Johanne, Frøken Louise og Harriet! Deres Mand har ogsaa i denne Uge glædet mig med Brev, ogsaa ham vilde og skulde jeg skrive til, men da det ikke falder mig ganske let at sidde bøiet over Bordet og skrive, tager han dette halve Brev til Indtægt, læser det, fornemmer og veed min Taknemlighed. Om Festdagen i Mandags veed jeg i Grunden kun lidt, De mener at Deres Broder udførligt har fortalt mig Alt, lige til Skaalerne som bleve udbragte, men han skriver: "min Søster har vistnok udførligt fortalt, jeg vil derfor ikke gjentage!" Og saaledes faaer jeg kun lidt at vide. Tak for Brevene De sendte mig til Odense, igaar fik jeg dem alle og endnu flere som der ventede mig. Det var en heel Fest at læse disse! Hvor har jeg dog mange kjærlige og trofaste Venner og selv uden for mit Fædreland. Hvor maa jeg ogsaa erkjende det i den lille Prøvelse som senest er overgaaet mig. Jeg er hos høist elskværdige, deeltagende Mennesker, der ideligt tænke paa at gjøre mig det fornøieligt og afvexlende, idet jeg maa blive her i Stuerne. Forleden Dag just som jeg havde afsendt mit Brev til Dem holdt en stadselig Vogn udenfor, det var Fru Etatsraadinde Donner, som Aftenen forud havde hørt at jeg var i Altona og laae syg.. Jeg har ikke talt med hende vist i sexten Aar; hun bad mig boe i sit Huus, det jeg naturligviis ikke tog imod da jeg er saa vel optaget hos Warburgs, hun forsikkrede at havde hun betids hørt, at jeg var i Hotellet i Hamborg var hun kommet først at hente mig. Hun tilbød mig dernæst sin Vogn, men jeg har bedst af at blive stille hvor jeg er. I forgaars sendte hun mig en Kurv, nydeligt omflettet med Roser og Orangeblomster, dertil fyldt med collosale Jordbær. Dr Marcus som saae dem, sagde, hvad jeg ogsaa maa sige: "Den seer ud som den kom fra Fru Melchior!" Hr Marcus besøger mig hver Formiddag og var især igaar meget tilfreds med det syge Been, jeg ogsaa, uagtet al Huden nu løsner sig, men det maa saa være. Imorges var han mindre tilfreds, men forsikkrede at det gik frem og betog mig heller ikke Haabet om at turde reise Mandag-Morgen. I otte Dage har Biskop Engelstoft nu ventet mig, ideligt har jeg skrevet "i overmorgen" og atter "i overmorgen", som idag ventede man mig aldeles sikkert, men igaar maatte jeg telegraphere at jeg ikke kom, før tidligst næste Mandag dersom intet Contra-Telegram indtraf. I Bispegaarden, hvor jeg som her skal sidde i Ro og Mag, vente de kjære Venner mig forvist og jeg reiser derfor den lille Omvei (fra 6 om Morgenen til 4 om Eftermiddagen) og efter et Par Dages Ophold tager jeg da lige hjem til "Rolighed"; jeg glæder mig saaledes der til, taler derom, saa Hr og Fru Warburg ryste med Hovedet og sige venligt: "finder De Dem da slet ikke godt hos os!" - Jeg har det tilvisse fortræffeligt; fra min Stue seer jeg over Palmaille til Jernbanegaarden hvor der altid er Færdsel. Fra Havestuens Veranda har jeg under mig Elben og ligefor den hanoveranske Kyst. De spørger mig, kjære Fru Melchior, om hvad jeg har skrevet, ja antager at jeg har een eller anden Digtning, men hvor var det mueligt i den første omflyvende Tid, to Maaneder kun og da være i Holland, Belgien, Frankerige og Schweiz. De sidste 18 Dage har jeg jo været Patient; dog iforgaars kom min Musa til et kort Besøg, og fortalte mig om "Herrekortene" i Kortenspil. Det er et rigtigt Børne-Eventyr; og til Ære for min lille Ven William har jeg kaldt Hovedpersonen deri William. I Rolighed paa "Rolighed" kommer min Musa vel til et længere Besøg; om hun møder i Odense veed jeg ikke. Deres Mand var saa elskværdig at sende mig et Nummer af "Figaro" hvori staaer et smukt norsk Digt til mig; særligt interesserede det mig at læse hvad der stod om Bjørnstjerne-Bjørnson. Ogsaa fra Watt har jeg nu faaet det Nummer. Watt er meget opmærksom og god mod mig. Søndag-Morgen den 29de Juni 1868. Nu var Dr Markus hos mig; han er ikke ganske tilfreds med Beenet og vil endnu imorgen tidlig see til det; jeg kommer altsaa ikke afsted, som jeg saa gjerne vilde; imorgen siger han til mig om jeg bliver nødt til at opgive Odense, hvor man saa hjerteligt venter mig, eller om jeg skal gaae tilsøes hjem og hvor snart! bliver det sidste Tilfældet da tillader jeg mig at telegraphere om min Ankomst; der vil hengaae flere Dage før Benet ganske læges, er Dr Markus s Ord. Idag er Humeuret ikke godt, gid jeg var paa "Rolighed"! Hils Dem Alle! Deres taknemlige H.C. Andersen E.S. Hr. Warburg tilføier et Par Ord. Sehr geehrter Herr Melchior! Dass wir in dieser Zeit viel von Ihnen und Ihren lieben Frau Gemahlin gesprochen haben, können Sie sich leicht denken, wir erinnern uns noch mit vielem Vergnügen der kurzen aber sehr angenehmen Zeit die wir in Ihrer Nähe zubrachten, und der wir die so werthe Bekanntschaft unseres liebenswürdigen Gastes verdanken, den wir wir nur ungern von uns scheiden sehen. Halten Sie uns ferner in gutem Andenken u. seyn Sie freundlichst gegrüsst von Ihrem ergebenen John Warburg u. Frau