Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (21/11-1860)

Sorø 21 Nov: 1860. Kjære Fru Scavenius! igaar kom jeg her til Sorø og i Dag er min første Tanke at skrive Dem til og udtale min Tak for al den Velvillie og Hjerteligehed De denne Gang, som altid, viiste mig! Det var en saa hyggelig Indtrædelse i Hjemmet at være de første Dage paa Basnæs! Bring Frøken Luzia, ligsom ogsaa Miss Dunloup og Miss Madden min Tak; mange kjærlige Hilsener lægges ved til min Ven Otto! - Da jeg kom til Holsteinborg blev jeg af dem Alle derr, saa hjerteligt modtasget, saa venligt sørget for og min lille Gudsøn, hvem jeg ikke har seet siden hans Daab kom mig løbende imøde med et "velkommen Gudfudder! den kjære Wanda var uendelig sød og elskelig, men Legemet bøiede sig mange Gange, jeg havde uendelig ondt af at see hendes Liden; men hun var dog som et taalmodigt velisgnet Barn. Jeg havde den Glæde at fornemme, at mit Besøg, de forskjellige Ting jeg fortalte, adspredte hende, løftede hende i et livligere Humeur. Der var ogsaa en saa kjærlig , mild Aand hos dem Allesammen! O hvor inderligt havde jeg ønsket,a t Grevinde Moltke-Hvitfeldt havde besøgt Wanda før hun reiste til Paris, det havde vist gjensidigt gjort godt. Jeg fik i Dag et Brev fra Fru Serre; hun skriver. "Eliza Moltke hat einen recht traurigen Brief aus Paaris geschrrieben, es sei ihr, als hätte sie zum 2ten Mal eine Tochter verloren, der Schmers gleice dem früheren um Bertha!" - Af et andet Brev jeg i Dag fik fra Kjøbenhavn, seer jeg at Grev Leon bedømmes mildt og venligt, der staaer; "Efter alt hvad jeg kan forsstaae har Grev M handlet som en brav Mand, om end Skinnet er imod ham!" - Jeg er isandhed ret inderlig bedrøvet for de to Mennesker, jeg holder saa meget af dem begge to. Gid at jeg kunde tale med Leon, som mit Hjerte vil det. Han lider vist ogsaaa og leed endnu mere om han saae den stakkels Wanda. Imellem kommer det Haab hos mig, det er en Prøvelse kun for de to! de faae dog en Gang hinanden, ja jeg næsten troer det og de blive da langt lykkeligere! hvor glad vil jeg da være! den ædle, begavede Grev Leon, den barnerene elskelige Wanda mødes vist dog i Kjærlighed og Lykke! Gud give det! - Nu reiser jeg ind til Byen og boer for det første i Hotel d'Angleterre, men vil Deres Naade, naar de glæder mig med Brev, sende samme til Excellensen Collin, Geheimecon-fe-rentsraad. Amaliegade No 9, da erholder jeg det Strax. skriver De til Ders Fætter Grev Moltke Hvidtfeldt, da bring ham min kjærligste Hilsen; naturligviis opsøger jeg ham i Kjøbenhavn, ligesom jeg glæder mig til at besøge Grev Harld og see hans unge Kone. Nu har snart Frøken Luzia sin Brudgom hos sig. Gud give de gaae lykkelige velsignede Dage imøde! Med Tankerne er jeg hos Dem paa det venlige Basnæs. Min Hilsen til Hr Kalkar. Deres Naades taknemlig hengivne H.C. Andersen