Brev fra H.C. Andersen til Henriett Scavenius (12/12-1866)

Kjøbenhavn den 12 December 1866. Kjære Fru Scavenius! Det er mig som en lille Evighed siden Deres Naade glædede mig med Brev; nu kommer Julen og jeg vil haabe Alt er godt og vel paa Basnæs og at jeg samles med Dem og Deres Børn: Julen og Basnæs smælter i de senere Aar saaledes sammen for mig at det er mig eet Billed. Fra Holsteinborg har jeg ogsaa faaet en venlig Indbydelse og tænker saaledes efter Julen at lægge Hjemveien hen over dette Sted. Jeg tillader mig at komme til Basnæs Dagen før Juleaften. Det er lidt kjedeligt med den tidlige Afgang fra Kjøbenhavn, man maa op Kl 5, for nu at omgaae dette har jeg tænkt at gaae med Middagstoget og da overnatte i Sorø; jeg gaaer da Søndag=Morgen den 23 fra Sorø for i Slagelse at træffe sammen med Deligensen til Skjelskjør og maa da indtræffe betids ved Frokosttid. Vil Deres Naade da forunde mig et Hjem i 8 Dage, jeg taget da til Nytaarsaften til Holsteinborg og derfra hjem den 2den eller 3die Januar, det er min Juleplan. Men vær saa hjertensgod at glæde mig forud med et Par Ord, eller formaa Frøken Luzia dertil, saa at jeg faaer samme senest Mandag den 17, thi jeg maa skrive Fru Ingemann forud om mit korte Besøg hos hende. Jeg glæder mig nu ogsaa til at Deres Naade kommer ind til Byen og det er heel egoistisk Glæde, jeg haaber at De vil see min lille ny Leilighed. Der er en god Trappe og det er paa et godt Strøg. Jeg har det ganske smukt, mange Billeder, Statuetter, Tæpper og Nips gjør min Dagligstue særdeles hyggelig. Blomster savner jeg ikke i Vinduerne og disse selv ere hver kun to store Glas; hele Kongens Nytorv med sit Liv og sin Færdsel ligger for mig. Jeg har faaet mange Besøg, især af Damer og man finder at nu har jeg det rigtig hyggeligt. Jeg tænker imidlertid dog paa at flyve ud til Sommeren, ja lidt ud af Landet, maaske til Paris naar Udstillingen aabnes. Otto kommer vel hjem i hele Julen? I dette Øieblik blev jeg afbrudt i min Brev Skrivning, Kammerherreinde Neergaards Tjener traadte ind og mældte mig den kjære Frues Død! Jeg havde begyndt at haabe paa, at hun dog ikke dennegang gik fra os; det er dog nu skeet, igaar Morges. Hun var en sand christen Sjæl, et trofast varmt dansk Hjerte, hvor var hun mild og god mod mig! Deres Naade vil forstaae at det i dette Øieblik heelt fylder mig. Derfor Lev vel! Gud lade mig beholde længe mine andre trofaste, kjære Venner. Hils Frøken Luzia og hendes Brudgom. Deres naades taknemlige H.C. Andersen