Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (12/06-1848)

Glorup ved Nyborg den 12 Juni 1848. Min kjære søsterlige Veninde! strax ved Modtagelsen af Brevene fra Dem og Deres Broder, skrev jeg igjen; der er nu gaaet lang Tid, jeg har ikke hørt et Ord, og da falder det mig ind, at De mueligviis har tænkt, jeg sad i Sorø, har De skrevet derhen med Frøken Cold; - jeg er blevet her paa Glorup længere end jeg først havde bestemt; Excellensen fik Bud om at han fik svensk Indqvartering, 1883 ) 16 Officerer, 20 Spillemænd og Underofficerer etc. og saa maatte jeg jo blive at tage imod de gode Naboer, men tænk Dem, de ere slet ikke komne til os, men blev lagt ind i Ørebæk, der er en halv Miil herfra; igaar fik vi da en Capitain og to Lieutenanter her hen at spise med os, den ene havde det underlige Navn: »Nat og Dag «; jeg tænkte paa Minna og Brenda i »Sørøveren« og paa Bulvers »Nigth and Morning« thi kun der har jeg truffet slig Benævnelse, imorges ere Svenskerne dragne mere Vest paa! Landingen, da de kom, fik jeg heller ikke at see; jeg kjørte til Nyborg om Morgenen, den Dag de skulde komme, 1887 ) ventede der hele Dagen, men først mod Aften øinedes Fartøierne og da man sagde at de ikke gik i Land ud mod Natten og det ikke [var] muelig at drive en Seng op for mig i Nyborg, saa maatte jeg kjøre slukøret hjem! - Jeg seer af Aviserne at Berling 1888 ) er blevet Etatsraad og Ridder af Danebrogen. Hvad Nyt ellers? Jeg faaer ikke Brev fra en Eneste, Eduard Collin undtagen, der imellem sender mig nogle Linier. 1889 ) Fra Frøken Bræmer er i Kjøbenhavn indtruffet til mig en ny Roman, 1890 ) der skal udtale svenske Sympatier for Danmark, jeg har med Bogen faaet et Brev, saa varmt og inderligt for den danske Sag; men naar, naar, kunne vi tænke paa at flette Egeløv og raabe Hurra! naar kommer Freden? Mit Hjerte længes efter den! Hver Dag lyt­ter jeg efter Kanontordenen, hver Aften tænker jeg saa underligt bevæget paa, hvor mange Øine der den Dag har lukket sig, hvilke Kjære vi have mistet. Der ligger vel noget stort og smukt i saaledes at falde, men de som leve og lide! det at sønderlemmes er grueligt, er umenneskeligt! Krigen er et afskyeligt Uhyre, der lever af Blod og brændende Byer! - Der er ogsaa øieblikke jeg følger det Hellige der gaaer i dens Fodspoer, jeg kan aldrig læse et ædelt Træk, et Hjertets Ord eller Handling derfra, uden jeg føler et Begeistrings Gys, saa Taarene komme mig i Øinene; var jeg skaaret af et andet Tømmer, end jeg er, da gik jeg med, men nu duer jeg ikke der til. De smiler! men det forsikkrer jeg Dem, løbe for Fjenden vilde jeg ikke, men bange, rædsom bange vilde jeg være, men husk paa, at være bange er ikke at være feig, det første kan man ikke selv raade for, det andet ligger i vor Villie! - Hils Deres hjertensgode Søster og hendes Mand, hils alle Sønnerne, mon Jørgen tænker lidt paa mig. Hvor seiler Ægir? Og nu et kjærligt lev vel, Deres broderlige H.C. Andersen.