Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (23/05-1849)
Søen-Wennern 23 Mai 1849.
Min kjære søsterlige Veninde!
Paa Sverrigs største Indsøe Wennern, skriver jeg i Morgenstunden dette, og i Stockholm, vil Gud, fuldender jeg Brevet. Iaftes var jeg ved Troldhätten, 2038 der er storartet og værd at see - men snart, meget snart, thi den ene Bygning voxer op efter den anden, her er ikke saa malerisk, som da jeg var her for tretten Aar siden. Wennern er som et Hav - see paa Kortet! - der var Bevægelse deri en Deel af Natten, nu er Vandet mere smuult. Men jeg skulde begynde med Begyndelsen! tak for Portefeulen, den gjør deilig Nytte, hviler Nat og Dag ved mit Hjerte, thi den gjemmer alle mine Penge. - Gamle Collin fulgte mig ombord og stod senere paa Toldboden og sendte mig det sidste Lev vel! - Det blæste saa haardt at Dampskibet ikke kunde gaae ind ved Helsingborg, men en Lods Baad maatte ud og efter en halv Time, paa høie Søer kom jeg dyndvaad i Land; hele Dagen regnede det i Helsingborg; næste Morgen kjørte jeg og saaledes i to Dage til Götheborg. I Skaane var Bøgeskoven deilig grøn; det moersomste Halland frembød var en Mand i en lille By, der fortalte mig at han havde noget særdeles interessant for Reisende, nemlig en Insectsamling. 2039 Ved Veien saae jeg en gammel Carret benyttet som Svinesti. 2040 I Götheborg var jeg to Dage, spiiste den første hos Consul Scheel, 2041 den anden Dag hos Comerceraad Wijk, 2042 men en Comerceraad i Sverrig er noget meget stort, 2043 der var Stads, jeg kom ganske ordenlig klædt, men hvor var ikke de andre festlige, Verten havde det grønne Baand over Skulderen, 2044 for han er ogsaa Commandeur, Landshøfdingen 2045 havde Stjerne, og Biskoppen 2046 baade Orden og »vor Herre paa Korset«; der var en heel Deel Herrer; min Skaal blev drukket, de vare alle høist elskværdige, jeg fandt mig vel der, og med Comerceraaden saae jeg Havneanlæg og Bade, som han havde været Mesteren for, han præsenterede mig dernæst for Capitainen her paa Dampskibet Polhem , og saaledes har jeg det ogsaa her godt, ja har ganske ene
en heel Kahyt; igaar gik vi [ad] Göthaelven og Troldhætta, ved Venersborg traf jeg een af de svenske Officerer, 2047 der var i Fyen, »Nat og Dag
« 2048 var her ogsaa, jeg er læst, synes det, af hele Reiseselskabet. - Og dog, mellem venlige Mennesker, i en stor Natur, jeg føler endnu ikke min gamle Reise-Lykke, mit frie Sind, min Livsglæde, Begivenhederne hjemme rulle bestandig tilbage i Tanken, jeg er ikke glad, »hvor staaer det til hjemme?« spørger jeg altid. I Stockholm hører jeg først derom. - Nu ligger Skibet stille, vi er over Wennern ved den første Sluse til Gøthacanalen, nu gaaer Seiladsen opad!
Stockholm 28 Mai 1849.
I Fredags aftes 2049 kom jeg her til og i Dag er det Mandag, i den korte Tid har jeg allerede seet en Mængde Mennesker, ja har allerede Indbydelse til hver Middag hele Ugen, saa at jeg først kan komme til Upsala næste Søndag. 2050 Den smukkeste Deel af Reisen her til, er unægtelig, med Untagelse af Trollhätta, Farten over Wettern, (den forunderlige bundløse Sø, der skal staae i Forbindelse med Bodensøe ved Schweitz, 2051 i det mindste opkaster den Planter, som kun findes ved Bodensøe), Farten over Søen Roxen, og endelig indenskjærs i Østersøen; 2052 dette er et Archipelagus af Øer i tusindeviis, skovgroede Holme, nøgne Klipper, og Udsigt imellem til det aabne Hav. Da vi kom ind i Mælaren var Alt grønt, her var og er en Sommervarme, som i Neapel; jeg boer paa Skipsbroen med en uendelig de ilig Udsigt til Normalmen , Blasiholmen , Skipsholmen, Diurgaarden og hele Sødermalmen, hvilken sidste seer saa ægte tyrkisk ud, at var Minareterne der, vilde jeg troe at have et Stykke af Pera for mig. De røde Træhuse, de hvide Steenbygninger, alle med blomstrende Træer mellem sig, terasseformigt op af Bjerget er høist malerisk, Dampskibe komme og gaae, Dalar-Piger roe smaa Baade, 2053 Dalkarlene spille melankolske Melodier, det er som de mongolske Sækkepiber i Peras Gader. De seer altsaa at Alt er smukt, ja igaar, Pindsemorgen vaiede et stort Flag paa et Skib just lige ud for mit Vindue og paa Flaget stod med store Bogstaver: »Freden«, jeg tog det for et godt Varsel, gid at De maatte kunde skriftligt bekræfte det. Men min Bolig selv, Hotellet, der er eet af de første - nei hvor det er forfærdeligt slet, 2054 jeg har det usleste Værelse, ækle Træmeubler, gamle ilde aandende Betræk, saa at Vinduerne nu ere aabne hos mig næsten Nat og Dag, og det findes ikke bedre. Det er en Skam at Stockholm ikke kan have et menneskeligt Hotel; vore i Danmark ere ikke gode, men de staae som Londons Hoteller i mod disse. Igaar spiiste jeg hos Frøken Bræmers Moder, 2055 en rask rørig Kone, hele Familien, Grevinde Wachtmeister, 2056 Baron Wrede og flere af [de] Nærmeste vare der, jeg fandt mig ganske hjemme hos de livlige venlige Mennesker, imorgen er jeg hos Beskov 2057 hvor jeg skal spise med den bekjendte Historieskriver Fryxel. 2058 I Formiddag besøgte Poeten Carlén 2059 mig, hans Hustrue Fru Flygare-Carlén er, som De veed en europæisk Notabilitet, jeg fulgte hjem med ham, vi talte om vore fælleds Sprog, Dansk og Svensk, han udhævede det for Svensken saa særegne aa
hos os og sagde at det saae saa sælsomt ud paa Tryk, saaledes, og derfor fortæller jeg Dem det - i Navnet Worsaae ! og nu tog han frem en Bog af vor Ven Worsaae, det første danske Navn og danske Bog jeg har seet her i Landet, med Undtagelse af »Kunstens Danevirke« der stak frem i Vinduerne i Götheberg og her i Staden. Med Beskov var jeg igaar oppe paa Theatret, paa selve Scenen og saae det Sted hvor Gustav den III blev myrdet, 2060 det var omtrent ved tredie Coulise, paa den Side vi hjemme kalder Kongens. Reisen til Haparanda 2061 raade næsten Alle fra, da der vistnok er meget Iis iaar og Farten er angribende, man bruger 7 Dage derop og 7 tilbage og er meest paa aaben Søe, Opholdet der bliver kun tre Dage og saa beror det paa Veirliget, jeg tænker derfor at gaae kun til den sydlige Deel af Nordland, nemlig Gefle , see det store Vandfald der 2062 og da gaae ind i Dalerne, besøge Fahlun og Kysterne om Søen Siljan
(see Kortet). I Upsala haaber jeg af Professor Falkranz 2063 at faae den bedste Underretning. Italienerne her i Stockholm give en ny Opera »Dronning Christina«, 2064 den er skrevet og componeret her, jeg skal see den med Beskov paa Onsdag. - Den store Opera, hvor Gustav den III blev dræbt, er den samme Skueplads hvor Jenny Linds 2065 første Fremtræden og Udvikling viiste sig; ja jeg selv har ogsaa der et flygtigt Hjem, min Mulat
er her givet flere Gange. 2066 - Hils nu paa det kjærligste Deres milde, hjertelige Søster, den kjære »andersenske Opdrager fra Støvler til Hoved«, Conferensraad Kock og de velsignede Sønner. Broderen Christian tusinde inderlige Hilsener, glem ei heller Deres Broder Peder og hans elskværdige Kone. Frøken Kold siger De meget Smukt og Hjerteligt, seer De Frøken Bræmer da hils rigtig fra mig og giv Øehlenschlæger en Bouquet af svenske Hilsener »den bedste Blomma« er fra Beskow. - De er jo nok saa elskværdig snarest mueligt at lade indlagte Sæddel til Bournonville komme i hans Hænder, det er Programmet for en Ballet-Opera, 2067 jeg har lovet Glæser at udarbeide og sende Bournonville!
Stockholm 29.
I Dag havde jeg ventet Brev fra Kjøbenhavn, men Posten bragte intet til mig, nu maa jeg haabe der kommer Fredag. De danske Aviser sige mig at Sagerne hjemme staae endnu paa samme Punkt som da jeg tog bort, 2068 naar komme dog de bedre Tider. - Her er en Varme i Dag, som om jeg var i Neapel, den lammer alle Kræfter. Igaar kjørte jeg med Bille 2069 i Dyrehaven, Egen var grøn, Fjorden mindede om Bosporus! kom dog engang til dette Nordens Constantinopel. Lev vel.
Broderen
ID: | HCA/A-123-0019 |
---|
Produktion: | 1849-05-23 - 1849-05-23 |
---|