Brev fra H.C. Andersen til Christian Wulff (14/08-1850)

Til Capitain-Lieutenant i Marinen Ch. Wulff. Maritime Adjudant for den høistkommenderende General. Maritime Armees Hovedqvarteer i Slesvig. Korselitze den 14 August 1850. Kjæreste Ven! jeg er pas Corselitze! Her fik jeg igaar Dit velsignede Brev ja jeg fik hele sex Breve, det var ret en Brev-Dag, mellem disse mange var en Skrivelse fra din Søster som er ved Trollhätten, hun er meget tilfreds i Sverrig, som hun vel ogsaa har mældt til Dig, og glad i den Familie jeg indførte hende [h]os, hvilket fornøier mig særdeles, men nu kommer hun det kjære lille Menneske og foreslaaer mig at komme strax til Trollhättan, ja synes det er ganske afgjort i det hun skriver det; jeg kan imidlertid ikke, jeg var der ifjor, kommer der mueligvis næste Aar, altsaa gaaer det ikke nu i dette; desuden er jeg ganske mæt af Omflakken og længes efter Kjøbenhavn, der møder jeg hende vel ved Hjemkomsten, gid jeg kunde vente ogsaa at træffe Dig, frisk og glad, og i øvrigt, som Du altid er.- Det Indtryk mit lille Vers over Læssøe efter Dit Sigende, har gjort paa Dig og Dine Nærmeste, gjorte mig godt, jeg veed ogsaa et det sprang paa Papiret medens jeg sad med vaade Øine; igaar skrev Viggo Læssøe mig til, den megen Deeltagelse hans Mode / møder overalt, faaer hende til at udgræde sin Sorg, dog frygter han for hende, just naar nogen Tid er gaaet. Jeg tænker daglig saa levende paa Eder Alle derovre ved Danevirke, medens jeg var paa Glorup, kunde man jævnlig høre Kanonade, sædvanligvis dog fra Skibene, men det Uvisse, det, nu er Du maaske i Kamp, blev mig saa levende, jeg laae i Leergravene og lyttede med Hjertebanken; her til Korselitze naaer kun Bølgeslagene, vi faae heller ikke mange Aviser, og de komme kun et Par Gange om Ugen; jeg er i en underlig Spænding for Begivenhedernes Gang; men der staaer dog en synlig Guds Haand over os! og var man lidt overtroisk da kunde man see et aandeligt Fingerpeg i Lynet der slaaer ned og afbrænder Insurgenternes Leir; og den Gnist der sprænger med Krudtmasssen hele Rensborg Laboratorium.- Hils alle Kammeraterne, jeg synes i denne Tid at vi rykke hinanden saa nær, at den ene ikke er fremmet for den anden, hils dem hjertelig, de brave kjære Mennesker, som holde ud og gjør Danmark Ære.- Gid jeg kunde synge en Sang til / Landsoldatens Ære, synge den, som jeg øieblikke[lig] føler det, I skulde faae den.- I Mandags otte Dage forlod jeg Glorup og tilbragte en Nat i Svendborg,om Morgenen Klokken 8, maatte alle vi Reisende strax i en Baad for at være ude ved Dampskibet naar det kom, men Klokken blev 8, den blev 9, den blev ti, ja, gik lige paa elleve før det viste sig, og vi vare alle udpiinte af Venten og Frygt for at Noget ikke godt skulde være indtruffet, men saa var den hele Udsættelse Gud ske Lov, kun fordi der ikke havde været taget Kul nok ind om Aftenen, og dette :først kunde ske i Morgenstunden. Fra min Boghandler i London Ricard Bentley, fik jeg i forgaars Brev, han var aldeles opfyldt af Glæde over ”the glorius Victory” som de Danske have vundet over ”the rebels of Sleswich & Holstein”. Sympathierne ere meget for os i England, det synes mgi ogsaa at Ingen have skrevet bedre og smukkere for vor Sag end ”Times” har det. – Gid imidlertid at nu snart Freden maatte hvile over Landene, Broder række Broder haanden. jeg har det godt her paa Corselitze, kan daglig gaae i det salte Hav, noget jeg elsker. Min ven, Forstmanden Baron Julius Wedel var her de første / Dage, nu er Professor Andreas Bunzen her; jeg reiser førstkommende Løverdag til Kjøbenhavn, hvor jeg bliver en 8 Dages Tid, saa gaaer jeg maaskee til Bregentved hvor de have indbudt mig, men jeg bliver der kun nogle Dage, saa det bliver bedst at dit næste Brev til mig – Du seer jeg venter eet – gaaer til Kjøbenhavn: Amaliegaden No 155. Hvor i Verden er Worsaae? Ligger han paa det jydske eller det fyenske? Hils ham! Og tag til takke med dette magre Brev, men husk paa, at Falster er et fladt lille Land, her voxe ikke engang Nyheder, disse bliver næsten Aars Unger før de kommer hertil; tænk Dig, et Brev fra Komtesse Marie Moltke der sendes fra Bregentved til Nyborg og derfra til Korselitze har brugt 10 Dage om Reisen.. – Og nu lev vel, min kjære broderlige Ven! Kom nu snart hjem med Egeløv om Hatten , tag dig en lille Kone: ”det gjør saa godt!” Og jeg skal fortælle Eventyr for Dine Smaabørn, for du faaer nok nogen! lev vel! Din trofaste H. C.Andersen