Brev fra H.C. Andersen til Christian Wulff (08/08-1853)

Silkeborg den 8 August 1853. Til Marine-Capitain Chr: Wulff. Kjære Ven! I flere Dage har det levende været min Tanke at skrive Dig til, thi vel hører jeg, gjennem din Søster, hvorledes Du har det; endnu i denne Dag fik jeg ,et Brev fra hende i Düsternbrook ved Kiel, men det var dog noget Mere at faa nogle Linier fra din egen Haand, maaskee har Du ogsaa Et og Andet fra Engelsk jeg skulde sætte i danske Vers, jeg er ganske til din Tjeneste og sender Dig her hvad jeg sidst fik. Fra Kjøbenhavn veed Du jeg den sidste Mai reiste til Sorø, hvor jeg var hos Ingemanns, saa drog jeg til Wilhelmsborg ved Aarhuus og sidst i Juni naaede jeg Silkeborg, mit danske Høiland, vort Schwartswald, hvorfra jeg har sendt Dig, jevnligt Hilsener. Det var et gammelt Løfte at komme til Glorup hvor Moltke-Hvidtfeldt den 20 Juli feirede deres Sølvbryllup. Stadsen der har Du læst om i Berlingstidende, jeg kom der, blev lidt over 14 Dage, men følte mig saa forunderlig betaget, saa sørgmodig og angest, jeg længtes efter Posten og frygtede dog for Brevene; allerede fire af min Omgangskreds blev kaldet bort, jeg veed ingen uhyggeligere Tid for mig, end netop de 14 Dage i Fyn, først da jeg kom paa jydsk Grund igjen, blev jeg ligesom tryggere. Jeg kom nu den 4 August igjen her til Silkeborg, hvor jeg rigtignok kun er 6 Mile fra Aarhuus, og der er det slet ikke godt, men jeg er i et Hjem hvor man, om noget indtræffer, ville kjærligt sørge for mig. Brevene i den sidste Tid ere ogsaa langt bedre og naarjeg nu kun ikke imellem havde lidt »Fornemmelse« i Maven, min Phantasie er en meget farlig Gjæst i denne Tid, saa var Alt bedre. - Gid at Du snart var paa Søen igjen, jeg er ikke rolig for Dig før jeg yeed Dig borte fra: det ulykkelige Kjøbenhavn, jeg ønsker Alle mine kjære borte. Hele den collinske Familie er fløttet ud af deres Gaard i Amaliegaden, den gamle Collin er ude hos Linds, alle de Andre boe hos Gottlieb Collins bag Hovedvagten; Ingeborg ligger jævnlig af Cholerine og jeg er saare angest for hende. - Jeg faaer saa godt som intet bestilt, jeg lever stadig i at skrive Breve, thi saa faaer jeg udtalt mig og hører igjen fra hvem jeg holder af. - Her er allerede ganske efteraarsagtigt, Vestenvinden blæser koldt hen over Hedebankerne, Lyngen begynder at blomstre. Naturen er iøvrigt her saa storartet og smuk, at det er en Lyst at see den. - Her boe sorte Storke og - Kongeørnen har Rede i de gamle Træer, dog Du kan læse l Dagbladet om denne nye By, Stykket der staaer er vist af Hr. Bille, som nyelig har været her. Lev vel! bliv frisk og freidig!Gud lade os glade samles igjen i den gamle By. Din broderlige Ven H.C. Andersen.