Brev fra H.C. Andersen til Dorothea Melchior (08/02-1869)

Afskrift af brev Paris den 8 Februar 1863. Kjære Fru Melchior! Tak for Deres kjære, indholdsrige Brev, jeg modtog det i Bordeaux hvor jeg blev hele 14 Dage, thi Veiret der var saa mildt, jeg var midt i Foraaret syntes jeg og det forfriskede oven paa den Snee og Kulde jeg havde døiet i Nord-Spanien. Netop til Juleaften kom jeg ind i Frankerige og feirede Festen i Bajonne, havde endelig en Kamin i min Stue, Ilden blussede og varmede; i Madrid og Burgos maatte jeg nøies med et Fad Træ-Gløder, der nær en Nat havde taget Livet af mig. Fra Bajonne besøgte jeg det interessante Badested Biarrits, saae endnu engang det storartede rullende Hav og Spaniens sneebedækkede Bjerge, med Veemod sagde jeg Farvel til dem, thi jeg kommer neppe oftere til det deilige Land de aflukke. I Bordeaux hørte jeg første Gang Gounods Opera "Faust", der særdeles tiltalte mig, nu har jeg hørt den fire Gange og er meget opfyldt af dette storartede Værk. Fra Bordeaux tog jeg til Angouleme, Poitiers, Tours, Blois og Orleans, hvor de gamle Bygninger i høi Grad interesserede mig, især Blois og Orleans. Paris har aldrig ret tiltalt mig, og heller ikke denne Gang, jeg føler mig saa umaadelig træt og lidt modtagelig for dette brogede Liv; i Spanien var mig alt nyt, jeg behøvede kun at gaae ud paa Gaden og der viiste sig strax Eet eller Andet jeg kunde gjemme i min Tanke eller tegne paa Papiret; jeg har her i Paris begyndt paa at skrive om Reisen i Spanien, men foruden dette udvikler sig meer og meer hos mig, endnu en anden Gjengivelses Maade, nemlig en Roman; jeg har i Improvisatoren givet Italien, maaske vil det lykkes mig i en lignende Form at give Spanien. Skade for mig at jeg ikke kunde dette Sprog, jeg lærte kun saa meget at jeg kunde hjælpe mig i Gader og Boutiquer, men dets Velklang og Styrke har jeg dog forstaaet; i et lille Vers har jeg sjunget derom, jeg vil her afskrive det, men det maae ikke blive trykt, jeg har Bestemmelse for det. Det spanske Sprog Af Rythmer i Kastagnetter er Klang i det spanske Sprog, Det bølger melodisk, som sang det fra Hjerternes Nodebog, Det som en Toledo-Klinge sig bøier og hugger dog til, Det Ord har med Janus Hoved Til Folke-Humorens Spil. Betragt saa Murillos Madonna, meer Himmelsk dit Øie ei saae, Det spanske Sprog maa hun tale og Englene det forstaae. Jeg har i Spanien skrevet en Mængde Digte, næsten fra hver By hjembringer jeg eet, selv fra Madrid, den Stad der mindst behagede mig, da den saalidt har Charakteer af Spanien, dertil kom, at jeg frøs, gik og æltede i Snee og havde kun et Fad Træ-Gløder at opvarme mig ved. Her i Paris har jeg da Kamin, men Veiret er saa mildt at jeg kun om Aftenen lader Ilden blusse; Theatrene veed De begynde seent og vare ved til efter Klokken 12; kommer jeg da hjem saa seent er jeg ødelagt af Træthed, og dog saa levende i Sindet at jeg ikke kan gaae tilsengs, saa sidder jeg endnu en Time eller to, og det Liv er slet ikke for mig. Den Stumme i Portici og den hvide Dame, ere de to Operaer her ideligt opvartes med. Theater Lyrique har mere Forandring og der hører man Operaen Faust, Richard Løvehjerte &. Jeg har iøvrigt i Dag faaet en Friplads i den store Opera,under mit Ophold her, hver Aften og en ypperlig Plads, een af de første; om nogle Dage, siger man mig, vil jeg faae Adgang til endnu et Par af de keiserlige Theatre. I den store Opera har jeg hørt, næsten bør jeg sige seet, Den Stumme i Portici, Decorationer og Scene Arrangement er genialt, men Fenella er ikke hvad Fru Heiberg var, og Massaniello er ringe mod vor Nyrup; den franske Sanger saae simpel og jævn ud, var ikke gjennemtrængt af Massaniellos Aand, som Nyrup er det, Stykket gaaer bedre hos os, men i Paris er Indbindingen af Værket forbausende glimrende og fylder Huset hver Aften. Hils nu hjerteligt Deres Mand og Børn, ligesom ogsaa Frøken Zahle og hver som det kan fornøie at modtage en Hilsen fra mig. Det var smukt om De overraskede mig endnu engang med den Fornøielse at faae Brev fra Dem, jeg bliver i Paris endnu en Maaned.Vedlagte lille Epistel til Deres Svigerinde sender De nok til hende. Hjerteligst og ærbødigst H.C. Andersen