Brev fra H.C. Andersen til Anna Melchior (25/09-1871)

Afskrift af brev "Rolighed" den 25 September 1871. Kjære Frøken Anna! Det er deiligt, at vi saa godt som dagligt hører om Dem og Deres i Engeland. Deres Fader er rigtignok en mageløs kjærlig Husbond, hver Dag bringer Postbudet et Brev eller Telegram fra ham; Deres Søster Louise, De selv og nu ogsaa Carl skriver, saa at vi alle i Hjemmet paa "Rolighed", ere aldeles med Dem i Vogn og i Huus; vide hvorledes De færdes og Alle have det. Imorges var der et riigholdigt Brev fra Louise; jeg seer Dem i Deres elegante Stuer i Hotellet, gaaer med Dem i den lille smukke Have De har tæt ved Døren, medens jeg i samme Minut kan være hos Carl og see ham nyde syv Maaltider om Dagen, viftes af sin Terne og klappes paa Kinden af sin Fader, ja der drysser vist Blomsterblade, i Form af skrevne Billetter sendte fra Søstrene.- Herhjemme have vi et meget stormende Efteraar! inat pidskede Regnen paa Ruderne og flød fra Altangulvet ind i begge mine Stuer, ja trængte gjennem Altangulvet ned i Spisestuen. Det var en voldsom Storm til midt paa Dagen, Søen sprøitede over alle Rækværk og rev endelig hele [overstreget: Husets] Badehuset ned; det flød i Stumper og Stykker paa Vandet, hvorfra det bjergedes men aldeles itu. Hermed hører da Badningen op for iaar og den elskværdige, naive Frøken Kellerup faaer ikke længer Leilighed til at vise sit mageløse Mod ved at gaae i Vandet, der er saa koldt, siger hun, at det ikke længer slutter sig til Legemet. Kan De forstaa det? Jeg ikke. Det klæder hende ellers meget godt at komme forfrosset hjem med Harriet og da straks tye hen over Risten i Havestuen for at optage om sig og i sig, al den Varme der strømmer op i Stuen; men nu, som sagt, er den vinterlige Sommerfornøielse forbi, nu kan hun kun overraske mig ved, før Frokost at sige "jeg har spiist 5 iiskolde Blommer!" - Vi ville imidlertid alle savne hende naar hun tager ind, hun er, hvad man kalder en rigtig sød Pige, uagtet hun spiser megen stiv Frugt, i Skikkelse af Graapærer, der ere lidt blødere end en Ferskensteen. Henriques fløtte ind paa Onsdag og blive nok den Dag paa Rolighed, medens deres eget Paulun i Tordenskjoldsgade faaer sin sidste Fernis.- Hägg ser stadig rask og godt ud, spiller nu med Emil, lærer ham nok ogsaa Generalbas; selv brummer han Bas og leer i høi Diskant, gaaer med kornblaat Halstørklæde der klæder ham; Humøret er godt, uagtet hans to Aaquiste, Frue og Gemal, er draget fra det danske Land og havnet i Sverrig. Thea er uendelig livlig, mere end jeg før har fornummet, hun har et uopslideligt Forraad af Anecdoter, som hun daglig samler fra Sporvognen, hvor disse sprudle i Jernbanetidende. - Frøken Sophie har forladt Rolighed, men ikke vore Hjerter; jeg tænker hun vender tilbage, uforandret, selv med den klædelige grønne Kjole. Jeg selv begyndte igaar og tildeels fuldendte, et nyt Eventyr: "Den store Søslange," De kjender nok den, men i mit Eventyr er det den rigtige store Søslange : Telegraphtouget, som Fiskene ikke kunde forstaae og udtale sig i Dom og Dumhed om. I Dag fik jeg et rigtigt rart og hjerteligt Brev fra Bjørnstjerne Bjørnson, han er veemodig stemt ved Faderens Død, og trykket fra andre Sider. - Han reiser om kort Tid til Stockholm og holder der Foredrag. Hans nyeste store dramatiske Arbejde Sigurd Jorsalsfar har han nu fuldført, men tror ikke at det kan besættes til Opførelse med de Kræfter vi have, heller ikke med de der ere i Christiania. - Mit Brev voxer mærker jeg! lad mig derfor itide, medens her er Plads indlægge hjertelige Hilsener til Deres Fader, Deres Søster og Carl. Det vilde være prægtigt om det stillede sig saaledes med alle Arangement for i Vinter, om han blev i By med Dem eller i detmindste ikke langt fra Stedet hvor De og Louise skulle trives til gjensidig Glæde for os Alle. Lev rigtig glad og lykkelig! hils de af mine mig ubekjendte Venner De træffer paa og glem selv ikke Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen