Brev fra H.C. Andersen til Louise Sophie (25/08-1846)

Ettersburg 25 August 1846 Deres Durchlauchtighed har vist fra Rom modtaget min sidste Skrivelse, hvori jeg fortalte min Reise-Flugt, hvor smuk denne havde været og hvad jeg havde se et og oplevet; jeg kommer her med et nyt Brev, i det jeg altid levende erindrer hvor naadig og hjertelig man var mig paa det smukke Gravenstein, og at der blev mig sagt jeg maatte oftere skrive, fortælle lidt fra Reiselivet. Mig forekommer det ogsaa en lang, lang Tid, siden mit sidste Brev sendtes; i det fortalte jeg nok hvor meget Livs Solskin, Glæde og Lykke i dette, der var tilfaldet mig, denne Gang kan ogsaa skrive om Solskin, men om det, næsten kunde jeg sige materielle Solskin, jeg har lidt under. Denne Sommer har været usædvanlig, men i Italien, for den Fremmede, næsten dræbende. Naar Sciroccoen naaede os steeg Varmen i Neapel til 38 Grader i Skyggen, aldrig før har jeg kjendt Sligt; ikke i Sorrent selv var der til at aande; jeg følte mig saaangrebet, saa lidende at jeg i den sidste Uge, tilsidst ikke havde Kræfter til at gaae; Solen drak, som en Vampyr, Blod og Kræfter ud af hver. Med tillukkede Vinduer maatte jeg hele Dagen holde mig i min Stue og i den nerveuse Stilstand jeg var i, gik Larmen i Gaderne mig ud gjennem Fingerspidserne, og altid ringede Klokkerne, altid spillede min Gjenboe Scala det var til at fortvivle over. Alle raadede mig fra Reisen til Spanien, jeg selv følte jeg maatte denne Sommer opgive den, men da jeg kom paa Havet, hvor Luften var friskere, blev Lysten igjen vakt; vi fik imidlertid et meget stormende Veier, i tre Nætter bleve vi ordentligt kastede omkring. Bølgerne løftede sig høit over Relingen og saae j paa os. - I Marseille følte jeg mig raskere, og havde der i de Dage gaaet et Dampskib til Barzelone eller Valenzia, jeg var da gaaet med, men der gik intet i 10 Dage, jeg tog da Plads i Diligenzen, meente at en fast Villie og den inderligste Lyst kunde nok vove en Dyst med Solvarmen, jeg vilde saa over Pyrenæerne at naae ind i Spanien, men jeg maa sige, som den gode Gert Westfaler: "den Reise glemmer jeg aldrig! - Heden i Sydfrankrige, var fuldkommen saa dræbende, som den i Neapel; jeg var tidt ved at synke afmægtig om og da jeg naaede Perpignpn var jeg, saa ødelagt at jeg aldeles opgav al Reise i Spanien, min eneste Tanke var kun at samle Kræfter igjen saa at jeg kunde naae Schweitz og Tydskland, man anbefalede mig et kort Ophold i Vernet, eet af koldeste Steder i Pyrenæerne, her tog jeg hen og følt mig i den frisk Bjergluft igjen oplivet, men svag, som var jeg steget op fra Sygelejet. Det var mig bitterligt tungt at staae, som Moses og see det forjættede Land, uden at komme ind i det. Jeg var 10 a 12 Dage her tæt ved den spanske Grændse og er da langsomt vendt tilbage og bygger og boer nu en kort Tid her i Tyringerwald paa det smukke Jagtslot Ettersburg. Arvestorhertugen var saa naadig at skrive at jeg skulde komme her hen og samle Kræfter og jeg har det saa velsignet og godt. Man viser mig en Naade en Hjertelighed, jeg ikke har Ord for at udtale. Jeg veed ikke hvorledes, men alle Mennesker ere mig saa gode, en Lykkestjerne staaer over mig og mine Skrifter! Arvestorhertugen ønsker at jeg bliver hos ham i Vinter, men det skeer ikke, jeg vil til Danmark, der springe mine Tanker dog bedst paa Papiret, og nu føler jeg mig styrket, som efter et aandeligt Bad, jeg føler en Rigdom af Ideer inden i mig, de maa faae Liv og Legem i Verden. Imorgen kommer Kongen af Holland her, han tager sin Datter og Arvestorhertugen med paa en lille Reise / ind i Schlesien, jeg gaaer da imidlertid til Weimar og bliver der; det vilde i høi Grad glæde mig om Deres Durchlauchtighed, naadigst overraskede mig med et Par venlige Ord, gjennem von Kossel maaskee? Af de franske Aviser har jeg seet at Hertugen og begge Prindserne have være i Kjøbenhavn og i Skaane. Tør jeg haabe hos disse at blive bragt i naadigst Erindring. Jeg tænker saa tidt paa de velsignede Dage jeg har nydt i den hertugelig_ Familie, jeg tænker derpaa med stor Taknemlighed og gjenkalder mig hvert venligt Smiil, hvert hjerteligt Ord;Jeg tør ogsaa haabe og troe, man Alle er mig god! Skriver Deres Durchlauchtighed til Hendes Majestæt Dronning, maa da mit Navn blive nævnet, mit inderligt hengivne Sind. Snart komme de første Bind ud af mine samlede Skrifter, den tydske Udgave bliver 20 Dele; i Nordamerika er kommet Eftertryk af den engelske Oversættelse af mine Arbeider, saa at jeg ogsaa der synes at skulde vinde mig Venner; jeg er i Grunden et lykkeligt Menneske, jeg føler det, erkjender det og føler mig derved opløftet og ydmyget. Alle i Deres Durchlauchtigheds Omgivelse, der venligt huske mig, beder jeg bringe min I hjerteligste Hilsen af ganske Hjerte deres Durchlauchtigheds taknemlige H.C. Andersen