Digtmanuskript

En samling Breve og Manuskripter vedr. H.C. Andersens Forhold til Augustenborg, stammende fra det augustenborgske Arkiv paa Primkenau i Schlesien. 6 STK. DIGTMANUS. Improvisation 1 # "Hr Peder kasted' Runer over Spange!" I denne Verden er der Runer mange: De staae i Moder-Øiet De ssees i Barnets Smiil, Til Rosenbladet føiet Blev de ved Amors Piil. Runerne, de bittre og de søde, De ved hvilke vore Kinder gløde, Veed Du dem? # Her ude i det stærke Nordhavs Vande, Laae engang Skov og blomsterklædte Strande, De sank, men grønne Øer Som Mindets Runer staae, Hør, fra de dybe Søer En Havfru-Sang udgaae! "Hjertets Runer nu jeg kjender nøie, Dem jeg læste i Fyrstindens Øie, Held og Fred!" Da Maanen stod op See hist et glødende Hjerte staae, I Bølgerne fik det jo Daaben, Men her de levende Hjerter slaae. Hjerter i Danmarks Vaaben. - Bøn Han, som i Stormen er vor faste Borg, Hvis Sollys spreder dette Jordlivs Skygge, Han styrke Kongens Hjerte i hver Sorg, Han give altid Danmark Fred og Lykke! Han hænge Seiers Krandsen om vort Flag, Om Kjærligheden, om hver ædel Villie Naar alle Riger dømmes paa hiin Dag, Gid Danmark staae i Havet, som en Lillie! -/ Til Prindsesse Augusta I morgen naar de røde Skyer blaane Og Skibet flyver over Bølgen hen, En Ædelsteen er tabt af Glædens Krone, Kan vel Erindringen erstatte den! - Til Prindsesse Amalie Som Dandsens Toner svinder Livets Lykke, Et Rosenblad paa Tidens raske Strøm, I morgen Dandsen mindes med dens Psycke, Men borte er hun, som - en deilig Drøm!