Brev fra H.C. Andersen til Michael Gjørup (11/06-1864)

Basnæs ved Skjelskjør den 11 Juni 1864 Kjære Ven! Det er Termin-Dagen, paa den skal man klare sin Gæld, min er Brevgjæld og De maa i særdeleshed have Brev! Tak for Deres sidste Skrivelse! strax da jeg havde modtaget den gik jeg hen til Deres Søster og Svoger, hvem jeg bragte Deres Hilsen, men jeg var ikke saa heldig at træffe Nogen hjemme; Dagen derpaa fik jeg nogle venlige Ord fra Deres Svoger, der lovede mig en Visit, jeg skal gjentage min hos ham og Deres Søster. Jeg har nu været en otte Dage paa Landet og trængte dertil. Skoven er deilig grøn, Solen skinner varm og da jeg første Gang saae iaar de lyse Bøgetræer, Gjøgeurter og Kodriver i det høie Græs blev jeg ganske veemodig; det friske Foraar havde jeg slet ikke tænkt paa under det Sorgens Tryk der laae paa mig. Alt rundt om stod saa fornøieligt, som om der slet intet var iveien, som levede og aandede vi i Fredens gamle gode Tider. Imidlertid har jeg endnu ikke formaaet at begynde paa noget Arbeide, dertil vil Tanken ikke sætte Blomst; jeg har lovet Hartmann i denne Sommer en Opera-Text, Saul, af den bibelske Historie, men jeg er bange den ikke flyver ud. Mine to dramatiske Arbeider: ”paa Langebro” og ”Han er ikke født”, har jeg for en fjorten Dage siden sendt tiYDem, de gik til vor Generalconsul Lorck i Leipzig, jeg haaber at han har besørget samme og at Bøgerne nu er i Deres Hænder. ”Han er ikke født” har særdeles tiltalt og bliver nydeligt spillet. Den nye Jernbane til Helsingør er nu aabnet, det skete i forgaars med megen Festlighed. Taler til Kongen og Dronningen og de kongelige Børn bleve holdt, og flere Taler vare særdeles smukke. Glædeligt er det at i denne Krigens og Trykkets Tid, at Arbeide som den nye Jernbane kan fuldendes og feires. Banen gaaer igjennem flere deilige Egne og De kan glæde Dem til engang at flyve gjennem disse. Viggo Drevsen gaaer det noget bedre med, men det har endnu Udsigt med at han kan komme op, derimod er den unge Grev Tramp der efter Søtræfningen ved Helgoland blev amputeret, det ene Been, heelt. oppe i Laaret, allerede oppe (i Christianssand ligger han.) Den unge Castenskjold, som vexlede med Lieutenant Anker i Skandsen Nr. 2 og kom uskadt der fra, men ude ved Sønderborg saaredes i Armen, er nu saa vel at hans Forældre snart venter ham hjem til Borreby. Allerede er her' i Danmark indsamlet 192000 Rdlr til "de Faldnes Minde”, til Deres Enker og Børn. Jeg veed ikke om jeg fortalt Dem at Kongen har bestemt Frederiksborg Slot til Invalide Hotel. Rimeligviis reiser jeg i Juli op til Norge, hvor jeg her aldrig har været; for Øieblikket ere Brødrene Wiehe og Hr Phister der oppe og give i Christiania 8 Gjesteroller hvorfor de hver erholde 800 Rdlr. Høedt Stykke: Madonna, Bearbeidelse efter Bode, bliver stærkt medtaget at Critiken, især er Goldschmidt streng. Fru Jerichau er reist til London, der maler hun Portræt af Prindsen af Wales's lille Søn. Nyt ved jeg ellers Intet hverken fra Kunst eller literatur, deres Blomster kommer igjen i Fredens Tid og efter den længes jeg inderlig, da kommer ogsaa De kjære Ven, og saa mange brave Soldater hjem, Gud lade os snart mødes i Glæde og Livslyst. Hils hjertelig Deres Kammerater, jeg antager at de Alle kjende mig! Gud styrke og velsigne deres danske Hjerter, Alle. Tak for hvad de have lidt og lide! / I Aviserne læser jeg at flere af vore fangne Soldater ere fløttede fra Preusen ind i Østrig; De læser vel Aviserne, siig mig om de erholde Danske? Bøger sendes Dem vel jevnlig gjennem Hr Lorck. Basnæs hvor jeg for Øjeblikket opholder mig er en ny Gaard, opført i gammel Stiil med Taarne og Voldgrave; fra mine Vinduer seer jeg ud over de blomstrende Æbletræer til den aabne Strand, Laaland og Langeland ere at øine. Her har ,for Aaringer tilbage, da den gamle Gaard stod i al Forfaldenhed, Digteren Carl Bager ofte været, herfra hentede han sig sin Brud, som han har besjunget smukt i Digtet: ”Løven”. Tæt herved ligger det gamle Borreby, som jeg har fortalt om i Historien. "Vinden fortæller om Valdemar Daa”. Glæd mig nu snart med Brev, send det under den sædvanlige Adresse til Kjøbenhavn, er jeg endogsaa, andetsteds det finder mig dog. Nu Gud styrke og velsigne Dem! Gid at jeg snart i Hjemmet trykke Deres og Kameraternes Hænder. Deres trofast hengivne H.C. Andersen.