Brev fra H.C. Andersen

Geneve den 11 September 1860 Kjære Ven! Tak og atter Tak fordi De vederqvæger mig med Brev! Hvor det dog er deeltagende og kjærligt af Dem! jeg har i den sidste Tid slet ikke følt mig glad og veltilmode, en uvis Svæven mellem at reise og ikke reise til Italien, satte,m» i nerveus Tilstand, jeg kan ikke holde mig oppe i politisk Døning og den Bevægelse som nu gjennembruser Italien er ikke for mig til at leve for dens Natur og Kunstherligheder; Alle raade mig fra at tage til Rom, som var Maalet for min Reise, det var min gladeste Tanke, at kunne være der Vinteren over! jeg har, saaledes som Sagerne staae, opgivet Reisen til et andet roligere Aar, om Gud vil jeg lever og har Kraft og Lyst til Reisen. Men kan jeg ikke komme til Rom, da ligger det nærmest, at / vende hjem til Kjøbenhavn; jeg kan ikke Sprog nok til at besøge Spanien og meer og meer føler jeg at det er mig en Trang at leve med mennesker og forstaae dem. Paris har aldrig ret holdt mig, der har jeg ikke som i London kunnet fæste Rod og i Tydskland vil jeg ikke tilbringe Vinteren, a1tsaa hjemad, jeg vil ønske at mine Venner deler min Anskuelse heri. – Jeg tænker da om 6. a 8 Uger at sidde ved Deres Side i Parquettet. og formoder at ligeledes min Plads som deres Substitut i Juryen, staaer mig aaben. Hvad Udbytte for Theatret jeg bringer hjem, da skulde dette være et Stykke af Oscar von Radwitz, hvilket gjør stor Lykke og har særdeles tiltalt mig. Jeg lovede Excellensen Tillisch at faae det og oversætte det; jeg har ogsaa skrevet til Forfatteren, der om Vinteren lever paa sit Fædrene=Slot i Oberfranken, / men han er i Sommer rimeligviis paa Reise, mit Brev har ikke naaet ham eller hans Svar endnu ikke naaet mig. Vil De sige Excel1ensen at jeg tænker derpaa og De vil i øvrigt bringe ham min ærbødige hjertelige Hilsen. De veed at vi mødtes her i Schweitz og var en halvanden Times tid sammen. Jeg er for Øieblikket i Pension hos Madam Achard, een af de meest anseete Pensioner i Schweitz, her er flere engelske og amerikanske Familier, ja endog en ung russisk Prinds med sine Børn, altsaa bedste Selskab; man er Alle høist opmærksomme mod mig; mine Skrifter ligge i Stuerne rundt om i engelske franske og tydske Oversættelser, der læses høit her af disse og citeres; kan jeg forlange mere? Genfs ældste Poet den gamle Petit-Senn Forfatter til Bluettes et Boutades gjorde forleden en stor Middag for mig og var saa livlig og moersom, sang sine Viser og talte dernæst med megen Varme om Rantzau-Breitenburg, som han havde / kjendt under dennes Ophold her i Geneve. Imorgen har Digteren Blanvallet arangeret for mig en Tour i Bjergene, hvor et Par Familier tage med. Professorerne, næsten Alle her, have viist mig stor Opmærksomhed, jeg er overrasket over hvor kjendt og afholdt mine Skrifter er her mellem fransktalende. Genfs første Boghandler Cherbuliez staaer i Afhandling med en Oversætter om at udgive paa Fransk mine sidste i Engeland saa vel modtagne Historier og under Alt dette har dog i den sidste Tid, som sagt, mit Sind uforklarlig været saa nedtrykt, saa forunderligt betaget, at der i sandhed har været Øieblikke, jeg følte mig dødsbedrøvet, saa sygeligt var mit hele Nervesystem, først i Dag da jeg er enig med mig selvom Hjemreise løfter Sindet sig og De faaer denne Brevdue, der skal sige Dem hvor varmt jeg hænger ved Dem, De min trofaste Ven fra de tidlige tunge Aar, da det var halv en taablig Drøm kun, al den Lykke og Hæder jeg dog har fundet og vundet, ikke blot hjemme, men i den / vide Verden. Glæd mig med et Brev endnu og send det til "Basel poste restante. - Hils paa det hjerteligste Deres Kone, Sønner og Døttre! det maa have været en Glæde for Deres Søn, i sin unge Alder, og i et Udbytte for sin Videnskab at see et Stykke af det skjønne Spanien, dersom han her havde Tid til at see sig lidt om og hans Tanke ikke altid ganske har været "paa høiere Steder" Lad mig vide lidt om Høedts Virksomhed, om han træder op, eller hvorledes hans Kræfter blive anvendte denne Vinter; lad mig høre lidt om hvad Hertz har sjunger ved Heibergs Grav; hvem tænker man faaer hans Plads? har Biskop Martensen holdt Talen over Heiberg, føer den udkommet? ja jeg har hundred Spørgsmaal, og selvom De kjære Ven, er nok saa elskværdig en Brevskriver, jeg faaer dog intet Svar tidligere end om otte Dage. Mine Venner, tænker jeg ere enige med mig, at det er rigtigst jeg overvintrer hjemme og jeg haaber at see milde Øine og fulde / Hjerteslag, til Erstatning for romersk Natur og Udlandets Hyldest og søndagsklædte Tiltale. Husk Excellensen Tillisch paa den nye Barselstue eller Kongen drømmer, dersom der er Brug for et saadant lille Stykke. De veed da at Hartmann har paa ny gjennemkomponeret Ravnen, hvor jeg har forandret Dialogen til Recitativ; jeg troer at den er saavidt at den i Vinter kan bringes.paa Scenen, jeg lover mig megen Glæde for Hartmann, af dette hans Arbeide. Seer De i Theatret mine to unge varme Venner Scharf og Eckhardt, da hils dem, jeg veed de bliver fornøiede ved at høre om min Hjemkomst! Og nu Gud glæde og velsigne Dem og Deres. Det er vidunderligt ægte, den ungdomskraft Deres Musa har! hils hende og lad hende sige til min Musa at hun maa snart tage sig lidt af Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen.