Brev fra H.C. Andersen til Mimi Holstein (28/08-1856)

H.C. Andersen til Grevinde Mimi Holstein. Basnæs den 28 August 1856. Kjære Fru Grevinde! I forrige Uge kom jeg her til Basnæs og hørte at De havde været meget syg, men at De nu var særdeles bedre og at der nu var to Sønner paa det hyggelige Holsteinborg; dog endnu laae De til sengs. iaftes bragte Fru Scavenius mig en Hilsen fra Dem og det ny lille Hjerte der slaaer i Deres Hjem, sagde mig tillige at De var saa vel at De tænkte paa at staae op og derfor maa jeg strax i denne Morgen sende Dem, Deres Mand, Svigermoder og det kjære Børnekløver min Lykønskning og Hilsen. Gud være lovet at De er saa vidt og saa vel! jeg kan see for mig alle de glade, lykke­lige Ansigter rundt om, det er vel kun i Phantasien, men jeg haaber at det maaskee ogsaa skeer i Virkeligheden længer hen paa Efteraaret. Fru Scavenius er saa venlig at vilde gjerne beholde mig endnu noget længer, men nu jeg er kommet til Sjælland har jeg ikke ret Ro paa mig før jeg har seet og været noget sammen med min trofaste faderlige Ven, den gamle Collin. Luzias Fødselsdag bliver jeg over, gjør saa en Vesit i Sorø og er da alt midt i Ugen, som kommer, i Kjøbenhavn. – Da jeg fra Dresden skrev Deres Naade til kom jeg lige fra Fest­lighederne i Weimar, jeg havde der i det kolde Veir stærkt forkjølet mig, jeg blev syg, fik Feber og kom saaledes ud til Maxen, hvor De erindrer jeg har plantet et Træ og finder et velsignet Hjem hos trofaste Venner, her blev jeg i fire Uger, men næsten hele Tiden var jeg syg, Veiret koldt, Sommeren blev borte, jeg følte mig saa nervens at jeg opgav Reisen til Schweitz og er i mindre Dagreiser vendt her tilbage, hvor jeg føler mig betydeligt bedre, men meget nerveus. Søbade vilde gjøre mig godt, men i dette vedvarende Efteraars Veir tør jeg ikke begynde der med, imidlertid føler jeg en saadan aandelig Friskhed at Romanen, som jeg i Maxen aldeles Intet fik skrevet paa, voxer for hver Dag og jeg glæder mig til, naar vi mødes, at skulle forelæse Dem, idet mindste første Deel. – Min lille Vaudeville, »Fuglen i Pæretræet« oversatte jeg og Major Serre i Maxen, den blev der, paa hans Fødselsdag opført med alle de danske Melodier og kommer i næste Maaned paa det kongelige Theater i Dresden, ogsaa »Liden Kir­sten« vil der blive opført. En otte Dage var jeg i Maxen sammen med Componisten, den udmærkede Pjanist Henselt, der hver Dag spillede uendeligt deiligt. Jeg lever for Øieblikket ganske i min nye Bog, der i min Tanke er aldeles afsluttet, det er den ma­terielle Nedskriven som kun mangler. Bring Deres Mand, Svigermoder og Børnene min inderligste Hilsen, er Deres Moder eller Søster hos Dem saa siig ogsaa dem hvor levende de er i min Erindring! – Gud holde sin Haand over Dem! Solskin i Stue og i Hjerterne. Deres taknemlig hengivne H.C. Andersen. Deres Naade Grevinde Fru M. Holstein født Zahrtmann