Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (09/08-1839)

Kjøbenhavn den 9 Aug: 1839. Mia Sorella! Ja, det gaaer daarligt med Correspondensen! nu er jeg her og overmorgen seer jeg Kjøge-Høns! det maa da ikke forstaaes ved, at jeg skal hænges, som Talemaaden jo egentligt betyder, jeg seer virkelig Kjøgehøns, ja spiser dem maaskee. Professor Schou har besørget en mundtlig Indbydelse til Nysø og jeg gaaer da denne Vei til Møen og Nestved, bliver paa Nysø efter som »Veirliget« tillader det. - De smiler! - ja, jeg skal nok faae Meget at smile over hos Dem. Jeg var kun nogle Dage i Odense, men foer mere om paa Landet og tilbragte der den længste Tid paa det yndige Glorup, som Grev Moltke eier. Aldrig har jeg endnu paa noget Sted havdt det saa førsteligt og været saa ugeneeret, som her. Jeg er indbudet igjen til hvad Tid jeg selv behager. Jeg var med Deligensen indskrevet fra Fyen til Slagelse, hvor jeg sov om Natten og skulde i morgenstunden gaae med Dagvognen til Sorø; der ventede man mig, men hvad fik ikke Poeten isinde, jeg forandrede pludselig Reiseplan og jog samme Dag til Kjøbenhavn. Deres kjære Brev, jeg havde aldeles opgivet at faae eet, løb bagefter mig paa min Flugt, og jeg har faaet det noget silde, men det har glædet mig usigeligt, De er dog en god Søster! - Imorgen (den 10) forlader Drevsens Ems, og gaae om Søndagen Rhintouren, derfra over Frankfurt, Gotha, Blanckenburg, Brocken, Braunsweig, Lauenburg, Møln og Lybeck hjem, hvor vi vente dem den 24de. Heibergs have ogsaa brugt Badet, og Fruen har indstuderet Cecilies Rolle i Mulatten. Paa Louises Geburtsdag lod Heiberg Badestedets Musikanter give hende en Serenade med de tre Melodier: Hr Peter kastet Runer, Kong Christian, og Danmark deilig Vang og Vænge. Sahlerts er kommet hjem, helbredet og har været 14 Dage i Paris, han traf der Arnesen, som ikke synes at more sig, og har skrevet noget til Portefeulen: »Gran-Spørgsmaalet«, det synes mod hende, han indrømmer at hun gjør Lykke, men at der kun er kastet een Bouquet til hende. At hun er en udmærket Dandserinde af anden Rang, (men han tilstaaer at han endnu ingen har seet af første). Kjøbenh: 13 Aug 1839. Ja jeg sidder da endnu her, jeg kom ikke til Kjøgehøns, jeg har været syg, meget slemt forkjølet, rimeligviis fordi jeg altfor ungdommelig omfavner den kolde Sø. Nu er det bedre! Igaar var Grev Wrangel her fra Skaane og vilde have mig over med, men deels er jeg lidt »marode«, dels har jeg jo lovet La baronne min Vesit. Veed De hvad? Jeg længes virkelig gruelig meget efter Dem , længes efter at see Søsteren i det lille hyggelige Kammer, hvor det udspændte Lærred viser mig et Afbillede af hvor smukt Naturen staaer i hendes egen Sjæl. Christian hører jeg aldrig fra, han har dog saa lidt at skrive og jeg skriver saa meget, at jeg ordenlig er træt ved at sætte en Correspondance istand. Hvorledes er det egentligt at De ikke er paa Nysø? Derom spørge Flere mig. De længtes efter Søsteren, efter Børnene, var det ikke saa? - De veed da Maria Øehlenschlæger er blevet forlovet med den rigeste unge Mand fra Norge, han skal ikke være smuk, Folk tale kun om hans Penge, dog derfor kan han jo nok have een god Side. Ak ja, de Penge! de skaffe os dog Alt! har man Guld?Regnen, da overvinder man ogsaa Nutidens skjønneste Danae og Danae handler høist fornuftigt. - Etatsraad Kock har jeg havdt den Ære at gaae et Stykke med ved Volden; jeg kom ham saa venlig imøde, men han syntes lidt fremmet mod mig; - naar man i Danmark kun er blot og bar H.C. Andersen, ja saa - dog det lille H. C. vil arbeide paa at faae Plads i Aandens Statscalender. - Men det var ikke det vi ville tale om, hils ham smukt fra mig, jeg vurderer Manden, bedre end han mig. Deres Søster maa De sige noget ret Venligt fra mig og hilse den raske Peter, den forvovne Jørgen og den lille »Nysselige«. Jeg har skrevet et lille Digt, vil De havde det? Her er det! En Reisende. I den lille Kjøbstad er en Gade, Hvor ei Tiden har forandret stort; See, det gamle Vertshuus sin Facade Vender ud mod Kirkegaardens Port. Her er jo et Herberg paa hver Side, Der til Venstre kalder Hornets Klang, Men til Høiere lyder Salme?Sang. Gaden har et Herberg paa hver Side, Hvor mon bedst man hviler gad jeg vide. Jeg maa ind til Venstre denne Gang! Husets Bjelkeværk er rigt udskaaret, Indskrift mellem Løv og Snirkler staaer, Indenfor er Tummel hele Aaret, Der, som Fremmet kommer man og gaaer, Men til Høiere skinner deiligt Solen, Gjæstekam'ret er en Blomsterplet, I det Kammer bliver aldrig grædt; Ovenover voxer Natviolen. Men til Venstre maa jeg! Aftensolen Gaaer nu ned. Jeg føler mig saa træt. Jeg arbeider daglig paa »Ahasverus«, Himlen veed om dette Arbeide nogensinde bliver færdig; Grunden er afpælet, men nu kommer det an paa om Beplantningen vil lykkes. Første Act bliver Jødedommet. Anden Act, det Yppige i Romerlivet. 3die Middelalderens Stræben. 4de Louis XIVdes Tidsalder. 5te vor bevægede Tid. - Men saaledes kan De nok ikke forstaae det. Vi tales ved! Luften bliver koldere, Skyerne rigere, Løvet har nu sin bedste Couleur, saa det er snart mod Vinteren, da sees vi jo? Hils hver Stork De seer og husk at den er min og Orientens Fugl! Broderen! [Udskrift] Frøken Henriette Wulff boendes hos Fra Etatsraadinde Kock i Frederiksborg. frit.