Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff (04/07-1850)

Glorup ved Nyborg den 4 Juli 1850. Min kjære, søsterlige Veninde! tak for det venlige Brev jeg fik i Dag ved Middagstider; jeg benytter den lange Aften til at skrive og skal imorgen levere Breve for Hamilton, hvem jeg beder Dem bringe min hjerteligste Hilsen og Ønsket om en behagelig Reise; vil De ikke nok paalægge ham, at Brevet til Beskov maa han endelig ikke glemme at aflevere, og skulde Beskov, hvad jeg dog slet ikke troer er Tilfældet, være borte fra Byen naar han kom, Brevet da maa blive afleveret i Beskovs Huus; der staaer et og andet deri jeg dog gjerne vilde han skulde have og det er ikke blot et Anbefalings Brev for Sir Hamilton, men tillige et Svar paa en Skrivelse jeg fik fra Beskov, da jeg nyelig var i Silkeborg. - I et Par Dage har jeg lidt af Tandpine; igaar blev jer skaaret i Tandkjødet og befinder mig nu vel; jeg har ellers været gan­ske febersyg; Veiret er kommet i det urolige Hjørne, og jeg har saaledes, lidt af Tandpine og lyriske Stemninger, som jeg troer Forfatteren af den nye Barselstue siger; apropos, man kom aldrig efter hvem den Mand er. - Det maa være et høistbegavet Menneske og overordenlig taus! - Jeg skriver, omskriver og reenskriver daglig paa Sverrig og dog er det ikke Meget hvad jeg har. En halv »Folkekomedie«: Hyldemoer , har jeg skiz­zeret og daglig seer jeg ind i de blomstrende Hyldebuske om jeg ikke skulde faae hende heel; Markerne herom Glorup vrimle med Storke, forleden talte jeg 45 paa een Ager. Skoven er endnu saa frisk, saa ung - jeg er det ikke ret - det er en deilig Tid medens man endnu føler, jeg flyver fremad - jeg synes min Flugt er standset; der ligger Krudt Damp; der kjører tunge Materialevogne hen ad Livets Landeveie, Poesiens Have brolægges - ja, ja, ja! jeg tvivler ikke paa at Verden i det Hele gaaer fremad, men vore Dage er et Overgangspunkt, altsaa hverken Kjød eller Fisk, og derfor tunge at tære. - I Deres forrige Brev var der en Yttring, som om De ikke var tilfreds med Varbergs Skrivelse fra Trollhätta, jeg syntes just at den var saa interesseret for Deres Velbefindende der, ja at Hr Varberg og Kone vilde have Dem just anbragt paa det Bedste. Tillader Deres Sund­hed det , saa vov Reisen og jeg er forvisset om at De vil blive tilfreds med Menneskene og henrykt over Naturen, men bedst bliver det dog forud at skrive et Par Ord om Deres Ankomst. Fra Deres Broder Christian har jeg nylig faaet et lille Brev, og igaar skrev jeg ham til igjen; Øehlenschlæ­gers Erindringer har jeg læst i disse Dage og længes efter Fortsættelsen; fra Ørsteds hører jeg, at Øehlenschlægers Bøger ere daarligt gaaet af ved Auction, det er sørgeligt at høre; De glemte vel, hvad jeg eengang bad Dem om, at tale til William om den lille Antikke Lampe jeg bragte hjem fra Grækenland og forærede hans Fader; har den været paa Auctionen vilde jeg gjerne have kjøbt den. - Glæd mig snart med et lille Brev, De veed ikke hvorledes Deres Breve, hver er som en forfriskende Bouquet for mig og jeg gjemmer jo Bouquetterne for alle Tider, læser efter Aaringer Duften frem igjen paa det hvide Blad. Hils Deres Søster, Svoger og Søn­nerne. - Og nu hjerteligt, broderligt lev vel! her har De en lille Romanze, nylig skrevet. Hvil sødt! Hvil sødt! Som var Du lagt i Dødens Skriin, Du min Erindrings Rose faur og fiin, Du er ei Verdens meer, Du er kun min, For Dig jeg synger mine Taarer trille, Natten er smuk, Natten er stille; Dødt! - Alt er dødt! Hvil sødt Hvert Barn i Ly af »Fader vor « Du Lidende i Søvnen Sundhed groer, Og Du som elsker, haaber, barnlig troer, Gid ingen Drøm Dig ved Din Lykke skille; Natten er smuk, Natten er stille. ­ Dødt! - Alt er dødt! H.C. Andersen. Jeg seer af Avisen at Bøhgs Parodie paa Ole Lukøie er udkommet, hvorledes er den? Hvad sige Folk om den? Det er sælsomt at jeg aldrig undes Ro!