Brev fra H.C. Andersen til R.H.C. Kranold (22/05-1866)

Lissabon den 22 Mai 1866. Kjære Hr Etatsraad! Hjertelig Tak fordi De glædede mig med Brev, det var eet af de første jeg endnu har modtaget i Portugal! Tak for Deres varme Deeltagelse og at De førte det igjennem at mit lille Skuespil igjen kom paa Scenen, jeg frygter imidlertid at det kom paa en daarlig Tid, at det næppe er givet mere end een eller to Gange og maaskee for ringe Huus; efter hvad jeg har hørt er det kun "de Nygifte","Brylluppet paa Ulfbjerg" og "Jødinden", der have faaet Folk til at besøge Theatret. Imidlertid Tak for Deres elksværdige Velvillie, jeg vil haabe De ikke i næste Saisson lægger Stykket hen og at da "Han er ikke født" igjen gaaer over Scenen; "Mulatten" har jeg opgivet. Dette mit lille Brev bruger 8 til 9 Dage /for at naae Kjøbenhavn, det indtræffer altsaa netop som Forestillingerne slutter, men dog haaber jeg, saa betids at De, kjære Hr Etatsraad, endnu er i Byen. Vil De bringe Deres Frue min hjertelige, ærbødige Hilsen, ligesaa Deres Børn hilser jeg. Paa Reisen fra Paris blev jeg over en Ugestid i Bordeaux hvor jeg ogsaa blandt Byens Folk nød stor Gjæstfrihed og overraskedes ved at man her kjender en heel Deel til mine Skrifter. Byens fornemste General, Mr. Doumas ,gav mig Plads i sin Loge og her er en fortræffelig Opera, med stor Afvexling, Balletten derimod langt, langt under vor. Jeg har ogsaa overalt fortalt Franskmændene hvor høit denne Kunstart staar hos os. Det urolige Veir holdt mig fra den lange Sø-Reise mellem Bordeaux og Lissabon, jeg valgte Veien over Land, men var flere Gange i Utilfredshed med mig selv derover. Jeg følte mig slet ikke hyggelig i Spanien og da Jernbanen endnu ikke er fuld/endt mod den portugisiske Grændse maatte jeg reise med Coureren; det er en besværlig Fart, hen over Stok og Steen, ved Nat og Dag; Mad og Drikke maa man selv føre med sig, Veiene ere saa eensomme, langt er det fra den ene By til den anden. Jeg maatte i to Dage og tre Nætter uafbrudt jage afsted og naaede saaledes Søndagmorgen den 6te Mai Lissabon,hvorfra jeg strax tog ud paa Landet, en god halv Time fra Byen, til min Ven, vor danske Consul, George O'Neill. Her var Modtagelsen jublende og her i et lykkelig Hjem har jeg nu allerede været i 14 Dage. Egnen er smuk, her er en Friskhed, jeg ikke paa denne Tid drømte om i Portugal; Vinden blæser fra Søen Morgen og Aften finder jeg næsten for kjølig og trækker igjen min Vinterfrakke paa; men snart vil jeg faae Varmen at prøve. Her ere frodige Kornmarker, som hjemme i Danmark, jeg finder næsten alle Hjemmets Markblomster, men rundt om Haverne strække sig fine / høie Aloer,ildrøde Geranier og Passionsblomster hænge med Roser og Jasminer over Gjærdet. Faae Dage efter min Ankomst blev jeg paa Slottet modtaget af den regjerende Konges Fader, Kong Fernando, der var høist elskværdig og naadig mod mig, selv førte han mig om i sin praktfulde tropiske Have og ved Afskeden trykkede han min Haand. jeg skal nu snartsee hans interessante Slot i Cintra, det ligger som en Ørnerede høit over Skyerne paa den bratte Fjeldkam. I Cintra boer jeg hos O Neills Broder, som der har en deilig Park med sjældne Blomster og mange Vandkunster._ Her boer ogsaa Bulwers Søn, Lytton, der en Tid var ved det engelske Gesandtskab i Kjøbenhavn; den rusiske Minister her i Lissabon har levet flere Aar i Kjøbenhavn, med ham og med den svenske Gesandt Crusenstolpe ligesom ogsaa med Digteren Castilhos Frue, der har levet i Barndomstid i Helsingør, (en Datter af Portugiseren Vidal) kan jeg ret tale om mit kjære Fædreland, dog varmest og bedst, just i det Huus, som nu er mit Hjem, O Neill, to af hans Brødre og begge Sønner tale fortræffeligt Dansk, ude i Haven vaier det danske Flag, og paa Tajo-Fluden vaiede ikke færre end 14 Danebroge, den Dag det franske Dampskib kom fra Bordeaux og man ventede at jeg var med, de danske Capitainer havde alle til Hilsen heiset Flaget. Da jeg boer udenfor Byen og Forestillingerne paa Theatrene begynde saa seent har jeg ikke været i Opera eller "Zarzuella", denne sidste er oprindelig spansk og svarer omtrendt til vort Syngestykke, jeg troer man her vil kalde "den sorte Domino" en Zarzuella. I den store Opera er det "Faust" og "Martha", som dominerer. Det er mærkeligt hvbr stor Lykke Flotows Martha gjør i Frankerige, Spanien og Portugal, - Zarzuelle-Theatret kaldes "Prices Theater" ogsaa "Prices lireus", der er vist Familieskab mellem denne Price og vor elskærdige Juliette Prices Slægt. Om faae Dage gjør jeg en lille Reise til Setubal, der skal eie en tropisk Natur ogsaa der er jeg indbudt saa at jeg gaaer fra Haand til Haand, eller om De vil fra Hjerte til Hjerte. - Hjemreise vil bestemmes efter som jeg taaler det varme Klimat, men jeg haaber, om Gud vil, i September at være i Kjøbenhavn og finde alle Kjære friske og vel, dertil fornemme den samme Deeltagelse og Hjertelag for mig, som tidligere; det vil jeg ikke savne hos Dem, kjære Hr Etatsraad! Naar De seer vor Kronprinds da bring ham min hjerteligste Hilsen, han var saa mageløs god og opmærksom mod mig under vort Ophold i Paris. Af ganske Hjerte Deres hengivne H.C. Andersen. ( i margen) Vil De hilse Professor Holst, Justitsraad Berner og særligt takke Fru Jakopsen.