Brev fra H.C. Andersen

100 Kjøbenhavn den 16 April 1855 Kjære Ven! Endelig gaae da Dampskibene igjen, Søen er aaben og vi mærke mellem Sneefnokke og skarpe Vinde at dog Solstraalerne blive stærkere, Foraaret kommer. Denne Vinter har været stræng og jeg har følt det saa bitterlig, da jeg dens meeste Tid har været enten syg eller skrantet! Febere og Bylder har især været Byens onde Plager og jeg har maatte prøvet Jobsiadenl uden at have salig Jobs Taalmodighed; gjerne fløi jeg strax ud, syd paa, men Udgaven af mine samlede Skrifter, sluttes først i Juni og ikke før i disse Dage er Trykningen begyndt paa "Mit Livs Eventyr", der i to Bind, hver paa 15 a 16 Ark, skulle danne Slutstenen; det er, skulde jeg haabe og troe, een af mine meest gjennemtænkte og gjennemarbeidede Bøger og vil vist selv af alle de der kjende den skizzerede Bog: "Das Miihrchen meines Lebens" læses med Interesse, i det mindste har jeg gjort mit der til. De seer at jeg altsaa endnu i flere Uger er bundet til Hjemmet. Saasnart jeg faaer Udhæng s Ark af dette "nye og bedre Liv", om jeg saaledes tør betegne Livs-Eventyret, skal jeg sende Dem disse og saaledes fremdeles; De kan maaskee bruge den til een af Deres "Jernbane-Udgaver"; læs nu de første fire, sex Ark, der dog indeholde mindre nyt end de følgende og jeg troer Deres Interesse vil blive vakt. - Med denne Bog kommer et ganske fortræffeligt Portræt, gjort af Tegner efter en Daguerreotyp, det er saa kunstnerisk smukt, saa særdeles aandigt skjønt, ingen Maler har nogensinde saaledes givet mit Billede, som Solstraalerne her have malet det og Tegner har med kunstnerisk Dygtighed og Kjærlighed gjengivet det; jeg ønsker at kun efter dette Billede maa man senere give mit Portræt. - Reitzel tager 3000 Aftryk, da han vil forære Subskribenterne paa de samlede Skrifter, dette Billed. Netop ved Slutningen af mit 49 Aar, De veed at jeg nu den anden April blev 50; fik jeg i vort betydeligste danske Maanedskrift, udgivet af Professor Steenstrup og understøttet af Allen, Clausen, Forchhammer, Madvig etc., altsaa vor intelligenteste Deel, en Anmældelse af: "H.C. Andersens samlede Skrifter", den er den første i Danmark der over mig er skrevet med Kjærlighed og som Alle erkjende, med stor Dybde og Aand; jeg har i Udlandet aldrig faaet Sligt bedre, og jeg har saaledes opnaaet hvad H. C. Ørsted, saa tidt varslede mig, naar jeg var ved at synke her hjemme over den Ubillighed, Haardhed og onde Sind der viiste sig mod mig. "Der vil komme en anden Tid, hvor De vil erkjendes, ja maaskee sættes høiere end De selv tør tro, De vil blive fuldkomment skattet ogsaa i Deres Fædreland!" - Jeg er meget fornøiet over den Anmældelse, som meget omtales og overalt, hører jeg, særdeles godt og som - fortjent og sand. De skulde dog læse den i "Dansk Maanedsskrift, udgivet af Dr: Steenstrup, første Binds fjerde Hefte, April 1855". - Den er noget over et Ark og gaaer ind i de fleste åf mine Skrifter og min hele Betydning som Digter. Afhandlingen er skrevet af Grimur Thomsen, der som De veed er bekjendt ved en aandfuld Afhandling over Byron og hans Poesi. De illustrerede Historier ere da endnu ikke fra Pressen, men der trykkes paa det sidste Ark, det er trukket skrækkeligt ud. Hvorledes gaaer det med Deres tydske Udgave? har De begyndt og kan De komme ud af det med at stille Petersens Billeder paa de rette Steder? Dette har de ikke kunnet hos Bjanco Luno, jeg har maattet sørge derfor og jeg ønsker at De maa have truffet det saa rigtigt som jeg; er De endnu ifærd dermed, da kan jeg her give et Par Vink med Hensyn til dette. Aarets Historie, forrest Bonden i Slæden, sidst: Billedet med Storkene. Verdens deiligste Rose 1) Landskabet. 2) Dødsleiet. Billedet fra Castelsvolden 1) Castelsvolden. 2) Fangen i Fængslet. Paa den yderste Dag - 1) Engelen ved Leiet. 2) De svævende Figurer. Det er ganske vist 1) Hanen foran de fem Høns. 2) Sladder-Selskabet. Svanereden - 1) De alegoriske Emblemer. 2) Svanerne. Et godt Humeur 1) Ligvognskudsken. 2) Graven med Indskrift: "et godt Humeur". Hjertesorg: 1) Konen med Moppen. 2) den lille Pige. Alt paa sin rette Plads: 1) De svirende Herrer, 2-3) større Stykker der sættes ind efter Texten. 4) de Gamles Portrætter. Nissen hos Spekhøkeren 1) Nissen ved Døren. 2) Nissen ved Grødfadet. Om Aartusinder 1) de flyvende Mennesker. 2) Luftskibet over Havet. Under Piletræet 1) Børnene under Buskene. 2-3) større Billeder, see Texten. 4) Hvor han sidder død under Træet. Der er Forskje 1) De legende Børn. 2) Vasen med Æblegrenen i. Fem fra en Ærtebælg. 1) Iv...oderen ved den syge Piges Seng. 2) den unge Pige i Vinduet. Et Blad fra Himlen 1) Pigen plukker Bladet. 2) Skildvagten ved Gravstedet. Den gamle Gravsteen 1) de to Gamle oppe paa Trappen. 2) Drengen seer ud paa Maanen. Klods Hans 1) Klods Hans paa Gedebukken. 2) Kongeparret. Fra et Vindue i Vartou 1) Den gamle Pige. 2) de legende Børn. Ib og lille Christine. 1) De to legende Børn. 2-3) større Stykker, see Texten. 3) Ib med Christine paa Skjødet. Den sidste Perle. 1) hvor de Alle staae med det spæde Barn. 2) de Sørgende ved Graven. Hun duede ikke. 1) Vaskerkonen ved sin Vask. 2) Maren og Drengen ved Graven. To Jomfruer 1) de to Jomfruer foran Favnemaalet. 2) Jomfruerne i Trillebør. foruden disse har Reitzel optaget de to sidste Historier af mig som stode iDelbancos Folkecalender 1855 og af Delbanco faaet Billederne i Afstøbning, der er kun eet til hver, men da de ogsaa ere af Petersen og Historierne behage Folk saa gjør det godt de komme med, vil De ikke ogsaa have dem, De behøver jo kun at skrive et Ord derom til Deres Svoger. De to Historier er: 1) Ved det yderste Hav. 2) Pengegrisen. Den hele Bog trykt ganske som de illustrerede Eventyr er blevet 13 Ark. Naar nu Bogen kommer ud paa Tydsk, beder jeg Dem om ikke at sende mig til Kjøbenhavn flere end to Exemplarer, da jeg helst vil forære ude de andre Aftryk, De forunder mig; saaledes tillader jeg mig forud at bede Dem besørge, vi kunne senere gjøre Afregning, Et Exemplar til Kong Max af Bayern og eet til ,Geheimeraad von Dönniges den sidstnævnte besørger det til Kongen. eet Exemplar til Kammerherre Beaullieu i Weimar med eet til Storhertugen af Weimar eet Exemplar til Fru von Serre i Dresden. eet til Kong Johan af Sachsen oversendt med eet til Dr Carus. eet til Frøken Clara Heinke i Breslau (Gartenstrass N° 20.) eet til Humboldt i Berlin. Det blev otte Exemplarer foruden de to. Jeg reiser sidst i Juni til Tydskland, bliver der og i Schweitz hele Sommeren og agter da, om Gud vil, at gaae i September ind i Italien, tilbringe Vinteren i Rom og Neapel, maaskee over Sydfrankerige vende hjem næste Foraar, altsaa blive et heelt Aar ude, for at aande, leve og begynde et nyt Digterliv. Hils Deres Kone og Datter fra mig, den sidste, hører jeg skriver saa gode "Historier", det skal glæde mig om jeg har virket ind paa hende dertil. I Literaturen er stille, Theatret synger paa det sidste Vers, uagtet der saa godt som ingen Sang høres1°. Høedt har, som naturligt var, faaet sin Afsked; man siger ganske bestemt at han lader sig engagere af Hr Lange, som nu med en Deel af sit Selskab forlader Casino og træder op paa Hoftheatret, man mener ogsaa at Hr: Wiehe gaaer medll. Bournonville forlader os i Mai og tager til Wien, saa er det ogsaa forbi med Balletten. Casino har ikke været saa besøgt i Vinter som ellers og alene "en Landsbyhistorie", (Der Sonnwendhoff), har der gjort Lykke, ikke at forglemme ogsaa et lille net Stykke af Erik Bøgh: Fastelavnsgildet. Men nu har De jo faaet et uhyre langt Brev, bliv ikke træt derved. Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen.