Brev fra H.C. Andersen til Heinrich Zeise (06/03-1845)

Kjøbenhavn 6 Marts 1845. Kjære Ven! Min hjerteligste Tak for Deres venlige Brev! her tillader jeg mig at sende Dem min Eventyr-Komedie: Lykkens Blomst, der allerede, med meget Bifald og godt Huus, to Gange endog alle Billetter udsolgte, er opført paa vort Theater. De vil ved Gjennemlæsningen see hvorvidt det kan have Interesse for den tydske Skueplads og finder De at det er tænkeligt, da er jeg vis paa at Arvestorhertugeni Weimar vil tage sig af det i han.s Hovedstad og ligesaa mine Venner i Dresden. Dog, nu seer jeg først hvad Interesse denne Digtning har for Dem. I en dansk Nytaarsgave her iaar Gæa, der neppe bliver kjen.dt i Tydskland staaer et Eventyr af mig, som ikke har været trykt før, og da det nu nyelig har staaet i denne Gæa, kommer det ikke i mine egne Samlinger; jeg sender Dem dette i Dag, og har i Manuskript tre nye originale, som jeg vil lade Hr. Kittler faae naar han vil sørge for disses Udgivelse i Løbet af to eller tre Maaneder; - Jeg glæder mig meget til at faa en Oversættelse fra Deres Haand, eller retter Aand; den af Petit er dog til at fortvivle over, der er i den kommet en Smagløshed, en lapset Tone, jeg veed ikke Udtrykket, men der er noget, ganske mod Tonen i mine Eventyr modstridende! Jeg er ved at kunne græde eller Stampe i Gulvet naar jeg læser i den Bbg; jeg har en Følelse, som Maleren maa have, naar han hidses af en forfeilet Kopie der skal vise Andre hans Original. Den i "Unzere Zeit" meddeelte Skizze "Thorvaldsen", er ogsaa utilladelig frit oversat, enkelte Udtryk ere saa smagsløse, og der ere Tilsætninger, jeg slet ikke kjender mig ved. Hvad maa fornuftige, aandrige Folk dømme om mig, naar de troe jeg skriver saaledes. Vil De hilse Hr. Wienbarg fra mig og da fortælle ham hvad jeg har skrevet og bede ham helst ikke at læse Eventyrene og Thorvaldsen efter den petiske Oversættelse. Den bedste bliver Udgaven af Reutscher, han holder sig dog til Originalen. Hr. Kittler har forlagt en tydsk Udgave af den danske Frøken Hancks Novelle og tillige med hende ønsket et Par Forord fra mig, jeg har skrevet et Par og i Dag sendt ham disse, jeg har, med nogen Møie skrevet det paa Tydsk, og det er vist høist mangelfuldt, tør jeg derfor bede Dem læse det lille Stykke igjennem og rette Feilene! skulde der være noget reent uforstaaeligt, ja da vil jeg sende Dem det hele paa Dansk. Jeg stoler paa Dem, at det Tydske fra mig ikke bliver trykt uden at De har glattet Ujevnhederne; den sidste Linie trænger ganske vist til Rettelse, i Dansken staaer - "Oluf Baggers Guld og Rigdomme leve kun i Sagnet, hans Afkom har beholdt de, hvorom Bibelen siger, at de ikke kunne fortæres af Møl og af Rust." Her veed jeg ikke hvorledes Ordene falde i den tydske Bibel, men det veed De. Hvad De skriver om Hr. Boas interesserer mig meget og det er sandelig fortjenstfuld af Dem om De viser Tydskland lidt til rette i al den løse Snak hvormed Hr. Boas opvarter. Det synes, som Digteren Holst har været den eneste af de danske Poeter Hr. Boas her har omgaaes med, men Holst. er selv meget misfornøiet derover, og han skildrede for mig, Hr. Boas, som et høist paatrængende Menneske, de traf sammen paa Trolhætte, hvor endnu eri ung Dansk, der rimeligviis har givet Hr. Boas al den Thevands Konversation han har i sin danske Literatur, var med; her i Byen var Boas en Aften hos Holst og et Par unge Mennesker ligesaa, der er blevet talt,. som der tales i enhver livlig Kreds, om alle Slags, ogsaa om Theater og Literatur, men Holst forsikkrer han har intet ondt sagt om mig, eller nogen, hvad der er blevet talt om danske Forfattere, Personligheder og Skandale, kan gjerne løseligt een eller anden i ubetænksom Snaksomhed paa Gaden eller andet Sted have givet Hr. Boas, der strax har skrevet det Fundne ned og uden videre sender det ud i Verden. Det er skammeligt! Hvad jeg her skriver er min venskabelige private Udtalelse til Dem, derimod til Afbenyttelse for Deres Kritik, sender jeg Dem et par Actstykker, først en ordret Afskrift af Digteren Holsts Erklæring i Fædrelandet, hvor han vadsker sig fri for Hr. Boas og dernæst den eneste Anmeldelse her til Lands af Hr. Boass Skrift.. (Vil De benytte disse to medfølgende Sager.) Denne Anmeldelse er læst med megen Interesse og har almindelig Anklang, det er, som De seer ogsaa denne der har foranlediget Holst til at erklære .at han ikke vil være sig Boas bekjendt. - Det er sandelig ærgerligt for Holst og jeg veed han har taget sig den hele Sag meget nær, thi Holst har sine Uvenner, der nu falde over ham, han er et godmodigt Menneske og naturligviis for klog til at en Roes som den Hr. Boas yder ham kan være ham smigrende. De tre Nummere af. Dansk Album, som De her faaer, beder jeg Dem, at De efter Afbenyttelsen vil sende mig tilbage, da jeg samler paa disse og man ikke kan faae enkelte Nummere tilkjøbs. I Nummer 8 af dette Blad findes en Anmeldelse af Lykkens Blomst, jeg finder den godt og klar skreven; hvad der Side, omtrent hele første Spalte ned, staar sagt troer jeg næsten er det bedste der kan siges om dette Arbeide. Boas's Bog har jeg ikke ved Haanden, og ærlig talt, jeg gider ikke kjøbe den, men det husker jeg tydeligt, at hvad han har skrevet om Christian Winthers private Liv, forekommer mig skammeligt, det er jo sandt Sladder og meget krænkende for Winther; hvad mine Skrifter og min Personlighed angaaer, da kan jeg i denne Sag jo ikke selv sige noget, men det er en Usandhed Hr. Boas kommer med, om et Arrangement af mig at i et svensk Blad bleveen af mine Bøger recenseret og dens glimrende Optagelse herhjemme omtalt, medens Bogen selv, ved Forsinkelse i Trykkeriet ikke var udkommet. Jeg gad nok vide i hvilket svensk Blad den Recension har staaet og naar det er passeret, som Hr. Boas eller hans Meddeler her laver sammen. Jeg var i Udlandet da Hr. Boas var her, han har saaledes ikke seet mig, som han kalder det "uskjønne Menneske". Ved min første Optrædeise gjorde min lille Bog: "Fodreise til Amager" en: al for stor Lykke, det skaffede mig Uvenner og da, som De veed, jeg i en Tid af nogle faae Aar, fra et aldeles uvidende Menneske, kom i Latinskole, blev Student og Forfatter paa samme Tid, var der nogle Bogstaverings Feil i mine første Skrifter og dem kastede man sig da især over; siden søgte man andre Svagheder; Jeg har maatte sørge for mig selv i denne Verden, jeg er saa at sige opvoxet og udviklet offentligt, Publicum har kunnet følge mig Skridt for Skridt og derfor ere mine Forfatter-Skrøbeligheder bleven mere synlige, end mange Andres; jeg er en letbevægelig Natur, modtagelig for ethvert Indtryk, og saaledes har jeg ofte følt mig afficeret og efter min Natur strax udtalt det, med den Tillid jeg har til Menneskene og ikke vil opgive; dette har man spottet! - nu i de sidste to Aar, just ved mine Eventyr, der, som De veed, har i Dansk en anden Duft - om jeg kan sige det, end i Oversættelser, har jeg faaet fuldkommen Erkjendelse-og er tilfreds. Boas siger; - jeg er det forfængeligste Menneske; jeg dømmer ikke andre, men det veed jeg, at jeg ved hvert Digt, ved hvert Arbeide, hvori man har erkjendt noget dygtigt, jeg med hele min Sjæl har klynget mig til Gud, taknemlig ved hans Gave, følt at det var hans og ikke mit, været ydmyg og taknemlig - men, det kan være Verden det samme! - Nu lev vel! Gud glæde og velsigne Dem for Deres kjærlige Sind mod mig og skriv mig snart til Deres hengivne Ven H.C. Andersen Paa indlagt Seddel: »Fædrelandet" Onsdag 19 Feb. 1845 - No. 1819. I Anledning af et i Tydskland nylig udkommet Skrift: »In Scandinavien" von C. Boas, og et Referat deraf i det sidste Nr. af »Dansk Album", finder jeg mig opfordret til at erklære, at ligesom det romantiske Forhold, hvori Forfatteren lader mig optræde under en Dampskibsfart paa Gothacanalen, kun har existeret i hans Phantasi, saaledes har jeg heller ikke havt noget Bekjendtskab til hans Artikel om dansk Literatur, før jeg for nogle Maaneder siden læste den i "Die Grenzboten", hvorfra den senere er gaaet over i det ovennævnte Skrift. Kjøbenh. 18 Febr. 1845. H. P. Holst.