Brev fra H.C. Andersen til C.T. Engelstoft (19/06-1868)

Hamborg den 19 Juni 1868. Kjære Hr Biskop Epgelstoft! I Mandags, strax ved min Ankomst til Hamborg, modtog jeg Deres venlige Skrivelse og saae at De først som i Dag kommer hjem i Bispegaarden, men indtraf jeg tidligere vilde jeg ogsaa være velkommen; jeg var tilvisse kommet allerede i Onsdags, havde ikke Omstændigheder stillet det anderledes; jeg har igjen prøvet et Uheld paa Reisen, og det mere slemt end Faldet ved Neuchatel, men er nu i god Bedring, som jeg skal fortælle. Mit sidste Brev modtog De fra Bern; her blev Veiret koldt og regnfuldt, jeg opgav Schweiz og tog over Base! til Baden-Baden hvor igjen Solen skinnede, hvor Lindetræerne stode i Blomster, og hvor Folk strømmede til, jeg tænkte imidlertid paa den danske Sommer og da jeg nu havde faaet Reise-Luft nok for iaar vendte jeg hjemad. Ems ligger imidlertid ikke langt fra den korteste Vei hjem fra Baden-Baden; Ems havde jeg ikke seet og jeg tog her hen, traf en Deel Danske, fandt Stedet smukt og vilde nu efter et Ophold af to Dage afsted, da gaaer jeg, det var i Tirsdags otte Dage, fra Konsert Salen ind i Kuurhuset hvor jeg boede, det var i Mørkningen, man begyndte at tænde Gassen, men i een af Gangene, nær ved mit Værelse, er den ikke tændt, og der, midt i Gangen, har man stillet en stor jernbeslaaet Træ-Kuffert, som strax skulde bæres bort, men nu stod den der, jeg saae den ikke, gik rask til og støder imod med det høier Skinnebeen, saa at jeg støder Hul paa det og skraber Benet slemt. Hele Natten laae jeg og badede detmed Arnica og Vand, det smertede meget og jeg maatte lade en Læge kalde; han forordnede at jeg skulde ideligt bade det med Iisvand; Benet var opsvulmet, saae meget slemt ud, jeg var febril ængstelig, ogsaa den følgende Dag maatte jeg ligge med Iisvand omkring det, tredie Dag blev det forbundet og fjerde Dag fik jeg Lov at reise, da jeg ved at ligge stille med benet i Vognen, anstrængte det mindre end om jeg blev i Stuen, hvor jeg dog altid forsøgte at gaae. Det var en noget piinlig Reise først til Köln, derfra en følgende Dag til Hannover og endeligt i Mandags til hamborg; her blev jeg ganske stille den følgende Dag, men et Par Venner hørte at jeg var indtruffet, de besøgte mig strax. En meget velhavende høistelskværdig Familie, som jeg kjender fra Kjøbenhavn, bad mig at blive nogle Dage hos dem i god Ro. Lægen kunde da see paa Benet, jeg havde i deres Hjem en Have ud til Elben, kunde om jeg vilde, være i den frie Luft; man indbød mig saa hjerteligt og smukt. Jeg tog derimod og har nu i to Dage været i Ro og Pleie; Benet heler sig med stor Hurtighed, Lægen er særdeles tilfreds dermed, i Nat har jeg første Gang sovet uden Smerte, i Dag gaaaer jeg uden betydeligt at være generet derved og om Gud vil er der Intet iveien for, at jeg Tirsdag Morgen (den 23), kan reise med Morgentoget og altsaa samme Eftermiddag være i Odense. Jeg maa nu ikke komme afsted sige de her i Huset, før jeg er aldeles ”gangbar, om jeg tør bruge dette Udtryk og er jeg det ikke til Tirsdag-Morgen, vil De faae Brev eller Telegram forud fra mig. Jeg er dog, som Engelænderne have kaldt mig ”Et Lykkens Barn” selv naar Uheld støde til; hvor unendelig megen Deeltagelse og Omhue møder jeg dog! I Ems kom alle Landsmænd og Landsmændende strax og besøgte mig; her møde igjen Venner, gjøre Alt for at jeg skal have det hyggeligt og godt, hvert Ønske bliver opfyldt. Hvor Mange, mellem Tusinder, have det saaledes! Hils nu paa det hjerteligste Deres Frue, Børn og hele Omgivelse i Bispegaarden, mine Venner i Byen, forsaavidt De see disse. Give Gud at vi snart mødes i Sundhed og Glæde. Fra Odense ventes jeg paa Basnæs, og paa Glorup, men jeg gaaer vist dog først til Kjøbenhavn og tilbringer en Ugestid eller to. Deres inderlig hengivne H.C. Andersen