Brev fra H.C. Andersen til Madseline Hanck (24/09-1836)

Kjøbenhavn den 24 Sept 1836. Ingen, uden jeg, naar man har saadant et Hjerte, som jeg gjør Fordring paa at have, kunde være - næsten vil jeg sige saa uartig, ikke at skrive før nu. Men vil ikke vore Venner bære over med vore Svagheder, hvo skulle da? Nu har jeg i to Uger løbet hver Tirsdag til Stadt=Lauenburg og spurgt om ikke Deres Mand var arivert jeg vilde dog gjerne være den første som hilste paa ham; maaskee kunde jeg ogsaa være ham til nogen Nytte, indføre ham i Studenterforeningen Kunstforeningen &. Naar kommer han dog? Først havde jeg betænkt at bede ham tage tiltakke med at sove og være hos mig, men saa opgav jeg det. Da det jo er langt anderledes bequemt for ham i Stadt Lauenburg, hvor Udgifterne ere ubetydelige, men nogle Tjenester ønskede jeg dog at vise ham, som en ubetydelig Afbetaling af Alt hvad De have givet mig. Siden jeg var i Odense har jeg slet Intet hørt fra Dem og Deres, har jeg ikke opført mig skikkelig? Den kjære Bedstemoder er dog rask? Deres Søster er dog ikke lidende, og Forstandsøvelsen?; Haabet, er vel steget, som Barometeret til godt Veir /ikke vilde det denne Sommer. Hvorledes lever Jane Knudsen ? Jeg sagde ikke Hjørnehuset Farvel, den halve Skyld deri var Deres Jette. ”Jeg!” siger hun nok. Jo! min Fortræffelige! Min Roman af den er snart 1ste Deel færdig, det Halve kjender Fru Læssøe og har nok skrevet om to af Capitlerne; har hun sagt, hvad hun siger til mig, da staaer nok denne Roman over de to tidligere. Lad Døttrene fortælle dette til Tabitta Plum og den kjære Kaja, jeg tænker ofte paa dem begge og vidste jeg, de satte nogen Pris derpaa, da skrev jeg Kaja et Brev til. - I et Blad fra Wien og i et fra Berlin har jeg nyligt faaet ganske klimrende Critikker over Improvisatoren; den nye Udgave er der begyndt at trykkes paa, Reitzel lader den blive en godt Kjøbs.- Broholm, Ørebækklunde og Glorup spille en Rolle i den nye Roman. De holde meget af Naomi, men Lucia vil De dog elske høiere, hendes Fremtræden (siger ogsaa Fru Læssøe) er mere glimrende, end Naomis. De kjender ikke Gudfaderen i Hulgaden, ikke den onde Niels i Ørebæk! Iøvrigt bliver den hele langt alvorligere, langt dybere, end jeg selv havde først tænk; i denne er ingen Kammerjunker, ingen / Maren med et stærkt Bryst, en blodig Piil sidder selv i de Stærkestes Hjerter. Der er mere Poesie i den, end i hele Improvisatoren. Hvorledes lever min Ulykke gaards Frue med det fornemme Bibliothek. Forleden kom jeg til at tænke paa den lille Stump, da Fru Heiberg sagde ”i Berlin er dog Gropius, det Herligste man har at see, og det var jo det min Ulykkegaards Frue ikke havde seet. I et af de Berlinske Blade hun netop holder, skal have staaet en heel Deel om mig, saa hun er istand til nu at kjende mig. Jeg beder ellers meget om Forladelse jeg tager saa megen Plads i Brevet til at tale om Ubetydeligheder. Da jeg reiste fra Odense, bad jeg Dem sende for mig, paa Posthuset, den tydske Udgave af Improvisatoren til Fru, Sehsted paa Broholm, mon den er kommet? Jeg skulde have den tilbage ved vore Væddeløb, men der kom ingen. Mit Stykke "Renzos Bryllup", er ikke antaget. Det blev sendt fra Directionen til Komponisten, med det komiske Brev, at de antog Stykket, naar han indestod for Ansvaret af Musik og Text. Det kan nu intet Menneske og saa opgav vi det; et lignende Tilfælde har fundet Sted med en anden, men Directionen døer heller ikke i Synden. Plads har jeg nu hver Aften i Parquettet, desuden om Løverdagen i Fru Bugels Loge, det er at give Bagerbørn Hvedebrød; Deres Mand erindrede hun med særdeles Venlighed, da jeg talte om ham / lLad mig endelig snart faae et lidet Epistel, jeg har en stor Længsel derefter. Tak for Alt i Sommer, af ganske Hjerte bliver Dem Deres taknemmelige H.C. Andersen. (Udskrift: ) Velædle Madam M. Hanck Nedergade. Odense frit.