Brev fra H.C. Andersen til Louise Lind (05/07-1855)

Dresden 5 Juni [Juli]1855 Kjære Fru Lind! I Dag fik jeg det første Brev hjemme fra, det var fra Deres Fader, jeg havde alt igår og tidligere endnu fra Hamborg skrevet ham til. I hans Brev staaer: ”Deres Hilsener har jeg bragt til vedkommende; Fru Lind var atter forbigaaet” – det forstaaer jeg ikke, skulde jeg ikke have skrevet Deres Navn i Brevet? – Nei, jeg veed det staaer i mit Hjerte og for at jeg ikke skal fortjene Bebreidelse, vil jeg ret De faaer dette første Brev fra mig! – Og medens jeg er ved Ordet ”Hilsener” saa bring en heel hjertelig stor til Deres Mand og een til hver af de tre Døttre! – Deres Fader skriver ogsaa at mine to Postmærker uden paa mit Brev fra Hamborg vare erklærede ugyldige og Brevet ”sat i Porto”. Det er mig forunderligt! Vor hamborgske Konsul Sommer sagde at jeg skulde sætte to Postmærker paa, saa var det i Orden, selv bragte jeg Brevet paa Posthuset: ”Der er et Postmærke for mange!” sagde man der og vilde / tage det ene af igjen! – ”Lad det kun blive.” sagde jeg og det blev. – Jeg forstaaer mig da ikke paa det danske Postvæsen, hvor der i Syd siges Eet og i Nord et Andet. – At min Bog: ”Mit Livs Eventyr” endnu ikke var kommet i Deres Faders Hænder den 2den Juli altsaa i Mandags og det efter Middagstid, er mig endnu mere forunderlig, der blev sagt mig, at den senest Løverdag skulde omsendes, er den endnu ikke kommet, vil De da ikke faae Deres Fader til at lade spørge hos Reitzels om Aarsagen. De veed at jeg, i een Flugt næsten, gik over Kiel, Hamborg og Berlin hertil Dresden, slet ikke glad, trykket af Varme og en ilde Stemning, først i Dresden lever jeg op; i forgaars hørte jeg ”Profeten” den vil endnu ikke behage mig, den er bestemt et svagt Product; igaar saae jeg Emil Devrient som Rubens i ”Rubens i Madrid”, han og Fru Beyer-Birk [Bayer-Bürck] vare fortræffelige, det var en sand Nydelse; i Dag har Devrient besøgt mig, han spiller eengangtil, navnlig Coriolan [af Shakespeare] og tager / derpaa til Gastein. – I Aften skal jeg høre en ny Opera af Nicolai, Texten af Mosenthal: ”De lystige Koner i Vindsor” den roses særdeles og man lover mig en stor Nydelse, naar jeg har hørt den vil jeg slutte dette Brev og sige Dem min Mening. – I morgen tidlig kjører jeg med Fru Serre ud til deres Landsted Maxen, Gitzkow kommer ogsaa derud, der skulde indbydes en stor Mængde, men jeg har bedet særdeles om at være fri for de mange, og jeg er siger Fruen: den befalende. Nu længes jeg naturligviis efetr at vide hvorledes mine Nærmeste hjemme synes om min nye Bog, jeg veed jo nok selv med hvilket godt Sind jeg har skrevet den, veed mine Kampe og min hele Liden, men jeg ønskede dog nok, som jeg haaber ogsaa Tilfældet bliver, at de Fleste vilde forstaae og skatte disse Bekjendelser. Reiselyst har jeg slet ikke iaar, og denne Sommer havde jeg dog glædet mig saa særdeles til, ret tænkt at vilde nyde, ganske flaggrende flyve gjennem Verden, leende og glad, men det vil ikke gaae. / Fru Serre har ladet Egnen omkring Maxen lithographere i nogle Billeder paa eet Blad, der er ogsaa mit Lærketræ” det jeg har fortalt Dem om eller som De kan læse Dem til i Biographien” paa een af de sidste Sider. – Jeg bringer Bladet hjem. Fru Henselt, den ”berømte Henselts Frue,” er ogsaa i Besøg i Maxen, hun og Hanselts ere mine særdeles Beundrere og Venner fortælles der! Indlagte Brev tilJette Collin lader jeg Dem snarest sende hende; det glædede mig af Deres Faders Brev at se at hun i Mandags havde været til Fods hos ham til Kaffe. – Siig Deres Fader at jeg blev saa glad ved hans Brev og længes efter et lignende igjen. Hils hver Enkelt! jeg tænker Navnene end om jeg ikke skriver disse. – Deres broderlige Ven H.C. Andersen. E.S. ”De lystige Koner i Windsor” har jeg nu hørt! Stykket kjedede mig, Musiken havde Charachter, Liv og Melodie, men maa høres oftere. – Jeg er ganske træt, det er ogsaa ud paa Natten! Kuvert: : Fru L. Lind født Collin. Adresse: Excellensen Geheimeraad Collin i Amaliegade. in Copenhagen Frei .Poststempel Dresden 6. Juli 1855 mellem Klokken 81/2 og 9