Portrætfotografi, H.C. Andersen
Blad af Album der Zeitgenossen med portr. af H.C. Andersen. En face tv.; knæst.; siddende ved tæppedækket bord, hvorpå blåkhus og papirark; venstre hånd på sidstnævnte, pennefjer i højre hånd, der holdes udenfor stolelænet. I baggrunden t.v. Et forhæng, hvoraf lidt er lagt over stolens ryg. Det prikkede slips, bundet i sløjfe, er iøjnefaldende på de udsnit af dette billede,der ofte ses gengivet. Optaget af Franz Hanfstaengl, München, født 1.3.1804, død 18.4.1877, tysk litograf og, fra 1833, fotograf. H.C. Andersens ekspl. af Skriv- og Reise-Calender for 1860, under 10.7.: "Photographert af Hampfstengel i München". H.C. Andersens dagbog 10.7.1860, München: " ... fik Brev fra Hofrath Hampfstengel der glædede sig til mit komme for at photographere mig til "Zeitgenossen", Vogel kom der, det første Billed uendelig deiligt men der var en Plet i Glasset der dannede en heel Laas for min Mund, det andet ogsaa smukt, det foreslog jeg benyttedes, det tredie med hele mit Ansigt [dvs: en face, nr. 10] behagede mig mindre". Brev fra Le Locle 3.8.1860 til Henriette Collin: "Før jeg forlod München fik jeg Indbydelse af den bekjendte Kunsthandler og Kunstner selv, Hofraad Hampfstängel, der bad mig om at sidde for at min Photographi kunne tages til det bekjendte Værk af bekjendte Personer, han udgiver. Han tog to! aldrig har jeg seet et saa smukt og dog lignende Portræt af mig! jeg blev aldeles overrasket, forbauset ved at Sollyset kunde forme en saadan Skjønheds-Skikkelse af mit Ansigt. Jeg er smigret i utrolig Grad og dog er det Photographie kun. De vil faae det at see; det er det eneste Portræt min Forfængelighed ønsker gaaer over til Efterverdenen. Hvor de unge Damer da ville sige: „At han ikke blev gift?!"" Brev fra München 3.10.1860 til Edvard Collin: "Naar De kommer forbi Bing, vil De da ikke see ind til ham, eller lade forhøre, om der ikke er kommet til mig fra Hofraad Hampfstängel to Photographier af mig, tagne i forskjellige Stillinger; Hampfstängel siger han har sendt disse derhen og jeg skulde vælge hvilken af disse jeg vil have ud i Verden, jeg anseer det i Profiil for smukkest, siig mig Deres Mening og opbevar Billederne til mig; jeg har lovet Hampfstängel at jeg i Kjøbenhavn skal underrette ham, gjennem Bing hvilket Billed jeg vil have i Kunsthandelen". Brev fra Edvard Collin til H.C. Andersen 24.10.1860: "Endelig har jeg faaet de 2 Hanfstängelske Photographier fra Bing. I mit Huus gjøre de ikke megen Lykke, dog har det ene, som nærmest er i Profil, endeel godt; kun er Minen overflødigt udfordrende".
ID: | HCA/X-A-10 |
---|---|
Produktion: | 1860-07-10 - 1860-07-10 |
Mål: | højde: 275 centimeter x bredde: 225 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | HCA/X-A-10-i31225 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.