Dedikation: 'Fru Sødring / født Rosenkilde. / De kommer...

DEDIK.:'Fru Sødring / født Rosenkilde. / De kommer som Digtningens gode Aand, / og lægger paa den velsignelsens Haand, / De virker med Hjertet og med Humeuret; / Lunet straaler i Skjønheds Sløret. / H.C. Andersen.' Fra Julie Sødrings Erindringer (s. 205) Endnu en ny Kvindeskikkelse førte jeg frem for Publikum i disse Aar. Det var Jomfru Hagenau i H.C. Andersens romantiske Lystspil "Da Spanierne var her!" Om min Samvirken med Andersen under Indstuderingen af dette Arbejde skal jeg nu fortælle.Naar et Stykke er antaget til Opførelse og dets Instudering forestaar, holdes der "Oplæsning" paa det. Ved denne er det Skik og Brtug, at Skuespillerne selv oplæse de dem tildelte Roller, hvorved Karakteren straks gives i store Træk. Andersen ønskede imidlertid denne Gang selv at foredrage sit Lystspil. Vi samledes da i Foyeren. Andersen placerede sig i en Lænestol ved Siden af et lille Bord, hvorpaa var anbragt et Glas Sukkervanad, og rundt i en Kreds sad de Skuespillere, der skulde optræde i Stykket. Tilbagelænet i Sophaen sad Teaterchefen, og ligeoverfor ham havde jeg min Plads. Stykket gjorde et grumme tyndt Indtryk, saameget mere som Andersen ikke læste det gdot op. Kranold holdt Øje med mig hele Tiden, og da Oplæsningen var forbi, blev der en trykkende Taushed. De tilstedeværende hilste paa Digteren og fjernede sig en for en. Andersen, der havde rejst sig, ordnede nervøst sine Papirer og drak af Sukkervandet. Tilsidst var han og jeg ene tilbage. Da Andersen saa gikud i Gangen for at tage sin Frakke, syntes jeg det var Synd for ham og gik hen til ham. "Men Andersen!" sagde jeg. "Hvorfor gjorde De det?" Han saa ynkeligt paa mig, fægtede med de lange Arme for at faa Frakken paa. "Hvorfor læste De dog Stykket selv op?" - "Tror De ikke Personalet syntes om det?" - "Nej det tog sig ikke ud!" - "Men Herregud, jeg læser jo dog saa udmærket op,d et siger alle!" Jeg blev lidt ærgerlig: "Ja, kære Ander4sen, ude i Selskab, naar Folk sidder og keder sig - og Deres _Eventyr_, men det vil De dog ikke sammenligne med en Oplæsning her! Men nu skal De ikke være urolig. Vi vil alle gøre, hvad der staar i vor Magt, for at De kan faa Fornøjelse af Deres Arbejde!" - "Synes De da ikek, at Deres Rolle, Jomfru Hagenau, er morsom?" - "Nej Andersen, morsom er hun ikke, men hun kan maaske blive en hyggelig Pige og komme til at gøre et rart Indtryk. Kom nu hjem til mig en Dag og lad os tale om Sagen!" Saa kom Andersen hjem til mig, jeg fik indlagt nogle Replikker i min Rolle, og han rettede sig i det Hele med stor Elskværdighed efter mine Ønsker. Efter den første Opførelse sendte han mig Stykket sirligt indbundet i blaat Bind. Paa det første Blad havde han skrevet følgende: "Fru Sødring, født Rosenkilde . De kommer …... En Dag da Fru Heiberg besøgte mig, bemærked ehun den lille blaa Bog paa mit Bord, aabnede den og læste Verste. "Skønheds-Sløret! - Gentog hun, "naa, det er for Rimets Skyld!"