Kaffestel
Kaffestel Engelsk fajance a) Kaffekande, højde 15 cm, bundflade 11 cm Foden snævrer stærkt ind ved overgangen til bugen. Låget er halvkugleformet. Stor hank og tud. Bugen dekoreret med prospekt af Christiania, sort på hvid bund. Låget har på den ene side en fremstilling af Amor og en hvilende kvinde; på den anden ses en moder og et barn. b) Thekande, højde 14 cm, bunddiameter 10,5 x 8 cm. Kanden har langagtig næsten firkantet form med trekantet hank og kort tud. Svagt hvælvet låg. Bemalet som kaffekanden, men på låget landskabsbilleder. c) Sukkerskål, højde 12,5 cm, længde 9,5 cm, bredde bundfladen 7 cm. På hver endeflade en løvemaske som støtteknop. Dekoration som foregående. d) Flødekande, højde 10,5 cm, bundfladen 6 x 4,6 cm e) 12 par kopper. Overkop højde 6 cm, bundfladens diameter 4,5 cm. På siderne dekorationer som foregående. Underkop højde 3,2 cm, bunddiameter 7 cm, randdiameter 14,7 cm. Hjembragt fra England af skipper Hansen, Odense, fader til Severin Hansen, og 1835-36 foræret til skipper Hans Andresens hustru. Gave fra fru Julie Nielsen, Kværndrup.
ID: | KMO/1942/477 |
---|---|
Mål: | højde: 105 centimeter x bredde: 8 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1942/477-i59648 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.