Lænestol
Lænestol. Pap, jern, tøj, træuld. Brun, forgyldning, rødbrun. Længde 57,0 cm. Bredde 72,0 cm. Højde 121,5 cm. Stolen lavet af pap over et jernstel. Drejede forben. Armlæn, som bæres af 5 drejede pinde. 4 trælister på ryggen: den øverste i hver ende forsynet med en roset. Stolen er forsynet med 2 hynder af rødbrunt plys, stoppet med træuld. Flere steder på kanter og fremspring er spor af forgyldning. Gave 27-01-1966 fra gårdejer Chr. Rasmussen, Hovgård, Saltofte pr Assens. Stolen er forfærdiget af amtsprovst Valentin Peter Seidelin, f. 30-04-1781 i Køng, død 03-01-1863 i Dreslette, sognepræst i Dreslette fra 16-06-1809 til 03-01-1863. Citat fra "En dansk præste- og sognehistorie" i Fyns Stift, København 1955, pg 296, om samme: "Han havde ogsaa en egen specialitet, idet han egenhændigt lavede en del smukke møbler udelukkende af pap med et jernstel indeni. Det blev til magelige lænestole, ja, til chatoller med hemmelige rum". Citat fra "Vestfynsk Hjemstavn" 1963, pg. 67: "Af pap lavede han (Seidelin) sig alt muligt f.eks. en sekretær, en lænestol, hvori den sværeste mand kunne sidde .. osv. Se i øvrigt brev af 12-11-1966 (J.nr. 4-3-1/1) fra lærer L.P. Pedersen, Torøhuse, som har formidlet gaven. Han skriver bl.a.: "Pigen Johanne Madsens fra Brydegård i Dreslette sogn tjente nogle år i sin ungdom hos provsten, som da boede på Aldershvile i Dreslette og fik stolen foræret derved. Muligvis dog ved provstens død 1863. Til for nylig har den været i hendes families besiddelse; sidste ejer var Johanne Madsens broderdatter, den 87årige frk Kristine Madsen i Brydegård. - - - Stolen står indtil videre hos Kristine Madsens søstersøn, gårdejer Chr. Rasmussen, Hovgården, Saltofte". Det bemærkes, at stolen nu er defekt, idet venstre armlæn er løst og et par af støtterne er faldet ud. Alt er dog bevaret og kan repareres. Flyttet til Tommerup præstegård, Den fynske Landsby. Foto 1832-1970 viser stolen efter restaureringen.
ID: | KMO/1966/35 |
---|
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1966/35-i100800 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.