Lerkarskår. Pottemager.
Lerkarskår. Brændt rødler Diverse farver og størrelser. Samling af lerkarskår af brændt rødler, fortrinsvis af stjertpotter og begittede fade. En del af skårene bærer præg af, at emnet har været fejlbrændt og derefter er blevet knust. Samlingen er bemærkelsesværdig homogen, og der er kun skår af en enkelt sort lergryde med ører. Gave 02-07-1957 fra kommunelærer J.L. Groth, Teglværksvej 2, Fåborg, der indleverede skårene til Stiftsmuseet. 02-07-1957 blev kasserne overført til Møntergården med vedhæftet mærkeseddel om, at de er "fundet på Mats Pottemagers værksted i Fåborg" og at nærmere oplysning kan fås hos giveren. Andet skårmateriale er tidligere indkommet fra Fåborg ved J.K. Groth 06-09-1956, indført som KMO/1957/322 - KMO/1957/347. J.K. Groth oplyser telefonisk 14-11-1969, om Mats Pottemagers værksted, at ovnen har ligget ca. 25 m syd for facadelinjen til ejendommen Grønnegade 14 og at brønden, hvori KMO/1957/322 - KMO/1957/347 blev fundet, har ligget ca. 35 m nord for ejendommen Torvegade 10. Findestedet ligger på matr.nr. 365 b af Fåborg Købstads bygrunde, hvor det ny telefonhus er bygget. Der er ca. 50-60 m mellem ovn og brønd. Da Groth i sommeren 1957 kom tilstede, var der tydelige rester af ovnen, og rundt om denne lå der en mængde lerkarskår (KMO/1969/697), som han samlede op i 2 sække og sendte til Odense Bys Museer. Den nævnte brønd var ca. 7 m dyb. AE/PE
ID: | KMO/1969/697 |
---|
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1969/697-i98753 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.