Langpibe
Langpibe Træ, horn, sølv Brun, sort Længde 94 cm Langpibe med glat rør monteret mellem kunstdrejede mellemled af sort horn. Gummislange betrukket med hestehårsvævning. Hovedet af glat bruyere rod med sølvbeslag og -låg, hvori er graveret: Svendepröve. 1897. Beslaget på beholderen har indgraveret: H.P. Kristiansen, Odense. Gave 05-02-1971 fra Ingrid Kristiansen, født 04-09-1907 i Svendborg, Hjallesevej 90, Odense. Hun oplyste, at piben var hendes fars svendestykke som kunstdrejer. Hans navn: Hans Odder Johannes Kristiansen, født 04-10-1879 i Odense, død 01-10-1946 i Odense. Han lærte faget hos sin far, kunstdrejer Hans Peter Kristiansen, født ca. 1850 i Vejle ved Allested, død ca. 1937 som 87-årig med bopæl Hunderupvej 153, Odense. Han havde i sin tid lært hos kgl. hofdrejermester Schwartz i Sværtegade, København. Bedstefaderen begyndte for sig selv 1878 i Kongensgade 6, Odense, med værksted på kvisten i bagbygningen og med forretning mod gaden. Senere, ca. 1880-82 flyttede virksomheden til Kongensgade 2, indtil forretningen ophørte 1960. I 1910 flyttede hendes far, Johannes Kristiansen, til Odense og overtog forretningen og værkstedet i Kongensgade 2, mens bedstefaderen flyttede til Hunderupvej 153, hvor han etablerede sig med et kunstdrejerværksted. Dette værksted havde han til sin død, og han havde en overgang flere svende på værkstedet. Han lavede mest hornspidser til lange piber, kniplepinde og "spred-møg-piber". Da giverens far, Johannes Kristiansen, døde, fik hun næringsbrev som "handlende" og fortsatte sammen med sin søster, fru Karen Rasmussen, dengang gift Gellert, forretning, til den ophørte 1960. AE/PE 1971.
ID: | KMO/1971/196 |
---|
Yderligere oplysninger
Licens: | CC BY-SA |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1971/196-i168976 |
---|