Legetøj. Miniature køkken, se også a, b, c
Legetøj. Miniature køkken, se også a,b,c Køkken med alle slags køkken- og bryggersting fremstillet af kobber, messing, tin og jernblik. Det indeholder et fastmonteret komfur med aftræk, på højre side et bord med hylde, i venstre side et skab. Køkkeninventaret er indbygget og monteret i et skab med dimensionerne 110 x 93 x 40 cm, nederst i skabet er der en skuffe. Øverst en gesims fremstillet af profilerede lister. Væggener foroven gulmalede med brun frise, forneden hvid bundfarve med blå blomstermotiver. Gulvet er malet i flisemønster. På højre sidevæg er anbragt: 5 stegepander med tilhørende låg, af kobber På bordet ved højre sidevæg er der: 3 messingspande med hank, 1 fejebakke, 1 støvekost, 1 saltkar af malet jernblik. På bagvæggen: 1 tallerkenhylde med 4 fade og 12 tallerkener af tin, 1 saltkar, 1 morter med støder af messing, 2 smørebrætter af træ, 1 kagerulle af træ, 1 bismervægt af jern, 1 sigte af træ, hulske af messing, 2 kobbertragte, 2 potmål, økse, krum hakkekniv. På komfurets bagvæg: 6 ringe til komfuret, 1 vandøse. På komfuret: 2 vandkedler af kobber, kogegryde af kobber, kobberdæksel til vandkedel, 2 centerdæksler til komfurringene. Komfuret har 6 aftagelige låger. På venstre side: 3 buddingforme af kobber, kobbergryde med tilhørende dobbeltlåg, dørslag af messing, stegepande af kobber, æbleskivepande af kobber, rivejern af messing, kobberform med form som nøddeskal, si af kobber. På skabet: Kaffekande med understel til opvarmning, kogeapparat til tevand, hakkebræt. På gulvet: Vandkar med hank af metal (jernblik), huggeblok med 3 ben af træ, kulkasse med skovl, trebenet taburet hvorpå vandbeholderen er anbragt. Køkkenet er modtaget som gave fra Inger Dræby, Bernadottegården 341, Ibsgården, 4000 Roskilde. Fremstillet af giverens oldefar kobbersmed Chr. Knudsen, Flakhaven 10, Odense. Han lavede som pensionist 4 stk. til sine 4 døtre. Et af dem blev udstillet på Industriudstillingen i København 1888 og givet til den russiske tsar. Der blev derefter fremstillet et nyt. Et af køkkenerne findes hos en søster i Virum (K. Berthelsen), et i Fredericia og et (splittet) på Fyn. Kassen er fremstillet af giverens bedstefars bror. Kobbersmed Chr. Knudsen skulle være specialist i brandsprøjter og har også haft arbejde på Sankt Knuds Kirkes spir. Flakhaven blev ved den lejlighed afspærret, så han kunne arbejde i fred for hestekøretøjer - oplysninger pr. telefon 07-07-1976. Undersøgelser på Landsarkivet: kobbersmed Chr. Knudsen, født o. 1817) blev borger i Odense 17-01-1844 og opsagde sit borgerskab 04-01-1882. Han blev 06-03-1844 viet til Frederikke Marie Eleonore Jensen i Frue Kirke. Mappe med testamentarisk bestemmelse og andet findes i Møntergårdens arkiv. Se også fotografi KMO/2001/0001x0002
ID: | KMO/1975/1430 |
---|---|
Mål: | bredde: 110 centimeter x dybde: 93 centimeter x højde: 40 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1975/1430-i32107 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.